Flere kvæstet ved eksplosion på Amager

Flere personer er kommet til skade ved en arbejdsulykke på Amagerværket fredag morgen. Et forsøg på at spænge en silo gik galt.

Mindst tre personer er kommet til skade ved en voldsom eksplosion på et kraftvarmeværk i København. Ulykken fandt sted på Amagerværket, hvor man fredag morgen forsøgte at sprænge en udtjent silo.

De første meldinger gik på mindst ti sårede, men til bt.dk oplyser vagthavende Kenneth Vestergaard fra Københavns Politi, at det kun drejer sig om tre personer. Deres tilstand kendes endnu ikke.

Brand- og ambulancefolk er ankommet til kraftvarmeværket, hvor siloen ifølge ekstrabladet.dk angiveligt skulle være styrtet sammen.

BNB

Prøv BT 1 måned for 98 kr + adgang til avisen på mobil og iPad.

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her