Der er torsdag eftermiddag sket flere færdselsuheld på motorvej E20 ved Sorø.

Motorvejen er spærret i retning mod København, mens der arbejdes på at rydde op efter uheldene. Ingen personer er kommet alvorligt til skade, oplyser vagtchef Michael Sehested fra Midt- og Vestsjællands Politi.

»Vi er i gang med at rydde op dernede. Vi arbejder på højtryk,« siger han.

Uheldene skete lige på grænsen mellem politikredsene Midt- og Vestsjælland og Sydsjælland og Lolland-Falster. Det er Midt- og Vestsjælland, der står for langt det meste af arbejdet, oplyser Ehm Christensen, vagtchef hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

»Vi har et mindre færdselsuheld med tre biler. Ingen tilskadekomne, bare buler i bilerne,« siger han.

BNB