Politiet er gået i gang med at fjerne afspærringerne omkring Københavns Rådhus. Afspærringerne blev sat op efter en bombetrussel mod rådhuset tidligere på eftermiddagen.

Politiet opretholder dog afspærringen af selve Rådhuspladsen på ubestemt tid, oplyser en færdselsbetjent på stedet til Berlingske Nyhedsbureau. De mange medarbejdere, der blev bedt om at forlade rådhuset, må således ikke vende tilbage til deres kontorer endnu.

Klik her og se flere billeder på localeyes.dk

Politiet er mødt talstærkt op ved rådhuset, som er omkranset af en afspærring, der dækker næsten halvdelen af Rådhuspladsen.

Politiet på stedet oplyser, at betjente allerede har været inde i rådhuset for at lede efter bomben, men at de ikke fandt noget. Herefter er Forsvarets bomberyddere ankommet til rådhuset for at undersøge bombetruslen.

Spærringen af de travle veje omkring rådhuset har forårsaget store problemer for den københavnske myldretidtrafik.

BNB