En 36-årig mand er onsdag blevet idømt fire års ubetinget fængsel for en række seksuelle overgreb i Hillerød og Korsør, skriver eb.dk.

Det skete ved Retten i Korsør. Den 36-årige mand, der erkendte sig skyldig, skal desuden betale 210.000 kroner til drengene, som han har etableret kontakt til via internettet.

- Jeg har en seksuel afvigelse, der gør, at jeg tænder på små børn, lød det ifølge eb.dk fra manden, som i visse tilfælde har givet sine ofre ble på.

Fire drenge er blevet krænket af manden i en periode på 20 år. Han blev i januar anholdt og varetægtsføngslet på en parkeringsplads i Hillerød, hvor han havde givet en 13-årig dreng ble på.

BNB