Josef Fritzl, der holdt sin datter og hendes tre børn fanget i årevis fik løbende nye tilladelser fra kommunen til at udbygge kælderen. Ingen kunne forestille sig det marreridt, der udspillede i den trange kælder.
Den pensionerede elektroingenør havde ved håndkraft selv udgravet meget af den ca. 1 m. og 67 cm. høje kælder som han tvang sin datter og de tre børn til at bo i.
Igennem årene besøgte han jævnligt de lokale byggemarkeder for at indkøbe materialer og efterhånden sammenkoblede han de forskellige små gange og rum, som kom til at danne rammen om fire menneskers rædselsvækkende dagligdag.
Indgangen var en lille betondør på 91 x 60 cm., der lå skjult bag en reol fyldt med malerbøtter.
Indenfor - for enden af en 3,6 m. lang smal passage - var der små soveværelser dekoreret med stjerner sandsynligvis af børnene selv, et badeværelse og et minimalt køkken med et par kogeplader.
Det eneste 'vindue' til verden udenfor var et tv og en video-optager. Kælderen var isoleret med skumgummi så de lyde som fangerne lavede ikke kunne høres udenfor kælderen.
Efterforskningsleder Franz Polzer siger:
- Vi har ikke at gøre med et fængsel, der er designet til at skade fangerne, men noget der er blevet bygget for at kunne opretholde deres allermest basale menneskelige behov. Fritzl fik byggetilladelse og byggede gradvist de rum, hvor børnene blev født og voksede op.
