Den nordlige del af Slagelse har været plaget af en række bilbrande i løbet af nytårsnat.

En eller flere gerningsmænd har sat ild til fem biler, hvoraf to af dem er brændt ned, mens det lykkedes at slukke ilden i de tre andre biler, inden de brændte ned.

- Der er blevet anholdt en gerningsmand i forbindelse med den ene af brandene, men vi ved ikke, om han har noget med de andre brande at gøre, siger Stefan Jensen, der er vagtchef ved Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi.

Den anholdte bliver fremstillet i grundlovsforhør i løbet af tirsdagen, oplyser Stefan Jensen, der ellers beskriver nytårsnat i Sydsjælland og på Lolland-Falster som forholdsvis rolig.

Falck oplyser, at de i alt rykkede ud til 113 brande i løbet af nytårsaften.

BNB