Bevæbnet med pistol trængte tre unge indvandrere ind til byrådspolitiker fra Farum og truede med pistol.

Kl. 10.52 blev det tidligere fremtrædende medlem af byrådet i Farum, lægen Paul Wachtell, udsat for røveri i sit hjem.

Ifølge de første oplysninger på gerningsstedet blev han og hustruen overfaldet i deres gulstensvilla af tre unge, pistolbevæbnede indvandrere, der talte dansk..

Den 70-årige eks-politiker var i kamp med mindst en af de tre gerningsmænd, der under kamp blev smidt ned ad en kældertrappe.

I hvert fald en af røverne havde en pistol.

Også Paul Wachtells hustru var til stede ved røveriet på adressen Bastholmen 5 i Farum, og er ifølge den udsendte medarbejder fra bt.dk på gerningsstedet stærkt chokeret.

Et øjenvidne fortalte til bt.dk, at der udover adskillige politifolk var to ambulancer på gerningsstedet. Paul Wachtell blev behandlet af en akutlæge for blødende sår i både panden og baghovedet.

Paul Wachtell og hans hustru tog over til et vennepar i nærheden umiddelbart efter røveriet. Venneparret oplyser, at Paul er både psykisk og fysisk hårdt medtaget efter overfaldet. Han er nu kørt til retsmedicinske undersøgelser og kunne dårligt gå ud til bilen, der skulle køre ham.

Nordsjællands Politi efterlyste efter det dramatiske hjemmerøveri en sort bil på gule plader. Bilen - en Seat Altea med gule nummerplader - blev kort efter fundet efterladt på en skovvej tre kilometer fra gerningsstedet. Flugtbilen blev stjålet for godt en måned siden i Ballerup.

Det er endnu uvist, om røverne nåede at få noget udbytte med sig.

Den amerikanskfødte Paul Wachtell stillede før Peter Brixtoftes fald op for Borgerlisten i Farum med det erklærede mål at vælte den enevældige bykonge. Da Brixtofte blev suspenderet i 2002, kandiderede Wahchtell som midlertidig borgmester. Han blev ikke valgt, da byrådet i stedet valgte Lars Carpens.

I dag har han forladt byrådet.

bt.dk følger sagen...