To fanger er tirsdag aften stukket af fra arresthuset i Kolding, oplyser Fængselsforbundets formand, Kim Østerbye, til Berlingske Nyhedsbureau.
- Da betjentene opholder sig i vagtstuen, går der et cellekald - ligesom man på et hospital kan ringe efter personalet, fortæller han.
Da en af betjentene tager kaldet og åbner døren ind til cellen, sidder der to fanger derinde.
- Den ene af dem holder en spids genstand, formentlig en kniv, mod halsen af ham, og de fratager ham hans nøgler og overfaldsalarm. Så slæber de ham hen i det nærliggende køkken på afdelingen og låser ham inde, hvorefter de låser sig selv ud af bagdøren i arresten, fortæller Kim Østerbye.
De to fanger er ikke farlige.
BNB
Del: