To personer er onsdag fundet døde i et hus i Aarhus-forstaden Egå.

Det bekræfter Østjyllands Politi overfor BT.

Dagen igennem har området omkring det lille grå hus, der ligger i det velhavende kvarter ved stranden i Egå, været spærret af, mens politiets efterforskere og teknikere har arbejdet på gerningsstedet.

Politiet modtog onsdag morgen klokken 09.14 en anmeldelse om, at en person var fundet livløs i huset i Egå. Da politiet ankom til stedet kunne betjentene konstatere, at husets to beboere, en 56-årig kvinde og en 56-årig mand, begge var afgået ved døden.

- De foreløbige undersøgelser – tekniske, retsmedicinske og afhøringer - tyder på et tragisk familiedrama, skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Det er ifølge Østjyllands Politi den 56-årige mand, der har dræbt sin samlever og derefter taget sit eget liv.

BT har talt med flere naboer i området, der er chokerede over de tragiske dødsfald.

- Jeg kendte hende ikke så godt, men jeg har selvfølgelig set hende i området, hvor hun virkede sød og rar, siger en nabo til BT.

To personer er onsdag fundet døde i et hus i Egå ved Aarhus. Ifølge politiet er der tale om en familietragedie.
To personer er onsdag fundet døde i et hus i Egå ved Aarhus. Ifølge politiet er der tale om en familietragedie. Foto: Axel Schütt
Vis mere