Emilie Meng skal nu begraves.

Det skriver Emilie Mengs faster Jannie Holck Andersen på Facebook.

'Den 19/1-2017 kl. 11.00 vil vi alle mindes Emilie Meng i Sankt Povls kirke. I er velkommen til at sende en tanke til Emilie og familien, ved at få sendt en blomst igennem en af de lokale blomster handler i Korsør. Så tager de sig af levering til kirken,' skriver hendes faster Jannie Holck Andersen på Facebook.

Videre skriver hun dog, at der ikke vil være fri adgang for udenforstående til begravelsen.

'Alle der har en relation til familien og Emilie er meget velkommen i kirken. Familien ønsker ikke pressen tilstede, da det er en lukket begravelse. Vi håber I vil respektere dette. Tak.'

Politiet arbejder intensitivt i området omkring Regnemarks Bakke, hvor Emilie Meng blev fundet juleaftensdag
Politiet arbejder intensitivt i området omkring Regnemarks Bakke, hvor Emilie Meng blev fundet juleaftensdag Foto: Mathias Øgendal / Privatfoto
Vis mere

BT har været i kontakt med politiet for at høre, om det betyder, at liget er blevet frigivet til familien, men det ville politiet ikke bekræfte.

17-årige Emilie Meng forsvandt sporløst, da hun skiltes fra sine veninder efter en bytur ved Korsør Station 10. juli klokken fire om morgenen.

Da hun blev fundet af en hundelufter ved Borup 24. december, slog politiet fast dagen efter, at der havde været tale om en forbrydelse.

Flere gange har vidner set en hvid varevogn i Korsør tæt på det tidspunkt, Emilie forsvandt, men ejeren er ikke lokaliseret, og der er ud over det ikke mange spor at gå efter, når man spørger politiet.

Det er meget sjældent, at personer forsvinder helt sporløst, og derfor kan det også tage lang tid at opklare sagen, har politiet tidligere oplyst.

Politiet fortæller, at de vil komme med en pressemeddelelse, når der sker noget nyt i sagen.