Seddel om nødlidende polakker blev offentliggjort for sent i sagen om Heidi-drabet i Virum, mener forhenværende efterforsker.
Den tidligere efterforskningsleder Jørn Moos undrer sig over, at politiet først to måneder efter drabet på den 41-årige Heidi Abildskov i Virum offentliggjorde den mystiske seddel om polske tøjsamlere, der tirsdag blev sat i forbindelse med Heidi-drabet.
Ti timer senere kunne Nordsjællands Politi meddele tirsdag aften, at sedlen alligevel intet havde med drabet at gøre, men derimod var blevet husstandsomdelt.
- Jeg synes, det er sent, politiet kommer med den seddel. Det havde været helt oplagt at få den på banen helt fra starten for at få svar på: Er det et spor? Eller er det bare en ting, der sker ude i området. Man har gået og troet, at sedlen var vigtig, men så kommer det frem, at der er lavet 10.000 af dem, siger Jørn Moos og tilføjer:
- Jeg bor i området og har selv fået den i postkassen.
På den omtalte seddel opfordrer nogle - indtil i går - ukendte afsendere Virum-beboerne til at samle aflagt tøj og legetøj ind til fordel for Polen. Oprindeligt fandt politiet sedlen i en taske i den bil, som gerningsmanden forsøgte at stjæle på stedet efter drabet. Men først onsdag, 8. januar, valgte Nordsjællands Politi at bede offentligheden om hjælp.
- Det handler i bund og grund om kemi i efterforskningsgruppen, når man træffer den slags valg om, hvilke informationer, man deler med offentligheden. Hvad tror man på? En i efterforskningsgruppen siger måske: 'Hold da kæft, det er måske det rigtige spor!', og så vælger man at holde det skjult for at kunne overrumple gerningsmanden, siger Moos.
Men efter to måneder valgte politiet onsdag alligevel at vise sedlen frem til offentligheden.
- Tiden er gået, og man har haft brug for at få af- eller bekræftet, om den havde en relation eller ej. Det havde den så ikke, siger Moos.
- Jeg er personligt tilhænger af, at man bruger offentligheden mest muligt, fordi man er dybt afhængig af den som efterforsker. Man er nødt til at lægge nogle spor ud til pressen, fordi det i sidste ende kan det give vidner, siger Moos.
Derfor ventede vi
Hos Nordsjællands Politi siger efterforskningsleder Hennings Svendsen, at sedlen blev sendt ud, da alle deres muligheder for selv at finde afsenderne var udtømte.
- Vi var løbet tør for muligheder, derfor bad vi offentligheden om hjælp. Der var tale om et uregistreret taletidskort, og i lang tid håbede vi, at der ville komme aktivitet på kortet, men det skete desværre ikke, forklarer Hennings Svendsen.
- Når der går tid, før vi melder gerningsmandens tøj ud, så hænger det sammen med, at hendes mand (Heidis, red.) befandt sig ude i Fjernøsten og altså først skulle hjem, før vi kunne afgøre, om det var hans tøj eller gerningsmandens.
Efterforskningslederen fremhæver, at ikke alt, der bliver fundet, bliver delt med offentligheden. Og hvis det gør, ikke i samme tempo, som det findes.
- Det er vigtig for os, at vi har nogle spor, som kun vi og gerningsmanden kender til. Så vi ved besked, når vi har den rigtige, og så vi hurtigt kan aflive falske tilståelser, som der af og til kommer. Det er dog endnu ikke sket i den her sag, siger Henning Svendsen.
- Det er helt normal kutyme at tilbageholde informationer og dele det ud efterhånden. Vi har faktisk været enormt åbne i den her sag, men det er ingen hemmelighed, at vi snart ikke har meget mere at give af, siger han.
Sammen med sedlen sendte Nordsjællands Politi billeder ud af to formodede tyve fra et indbrud i en villa i Charlottenlund sidste sommer, der måske kan have forbindelse til drabet. Det har indtil videre givet politiet 12-15 henvendelser, som det lige nu ser på.
Derudover venter politiet fortsat på svar fra Interpol, hvor fingeraftryk nu er sendt ud til i cirka 50 lande i Europa for at se, om der er et match. Det samme blev tidligere gjort med Dna-profilen på gerningsmanden, men uden held.
