Det er journalist og forfatter Lars Hedegaards dybe engagement i den svenske indvandrerdebat og hans udgivelse af en ny islam-kritisk avis i Sverige, der er den direkte årsag til gårsdagens mordforsøg på danskeren.

Det vurderer Hedegaards nære svenske samarbejdspartner, redaktør og journalist Ingrid Carlqvist fra Malmö, der i godt en måned har udgivet den islam-kritiske avis Dispatch International sammen med Lars Hedegaard.

- Jeg er sikker på, at mordforsøget har sammenhæng med udgivelsen af Dispatch International. Andet kan det ikke være, siger Carlqvist til bt.dk.

- Det er slet, slet ikke mit indtryk, at Hedegaards engagement i Trykkefrihedsselskabet udgjorde nogen trussel. Det er tale om en kendt og gammel organisation, der ikke de seneste år har givet nogen særlig debat. Jeg har været sammen med Hedegaard mange gange, både i København og i andre danske byer, hvor jeg aldrig har overværet noget ubehageligt, tværtimod har folk stoppet ham og rost ham; han var ikke udsat for nogle trusler eller noget ubehageligt, det var måske nogle breve engang imellem, men intet, han tillagde betydning eller overhovedet talte om. Forklaringen på dét, der er sket, skal findes i Sverige og i udgivelsen af vores avis, siger hun.

I Danmark er det flere år siden, at Lars Hedegaard sidst har fremsat udtalelser, der kan anses for at være specielt provokerende. Trykkefrihedsselskabet, som han er formand for, har de seneste mange måneder ikke spillet nogen særlig rolle i den danske debat, Hedegaard er ikke blevet eksponeret i radio og tv, men det er anderledes i Sverige, hvor han sammen med Ingrid Carlqvist siden januar 2013 har udgivet papiravisen Dispatch International, der udkommer for sjette gang i morgen. Avisen findes også på internettet på svensk, dansk og engelsk.

Hackere har flere gange forsøgt at hindre udgivelsen af avisen på nettet.

Lars Hedegaard har fire gange i januar skrevet ledere under eget navn i avisen på dansk og svensk.

I en af lederne angriber han en liberal svensk debattør, der hævder, at de indfødte svenskere ikke har mere ret til Sverige end andre, for alle, der bor i Sverige, er svenskere, og i den anden leder håner han Borgen-statsminister Birgitte Nyborg for at ville skabe et Danmark, ødelagt af politisk korrekthed, hvor grænserne er åbne og hvor kriminelle indvandrere ikke kan udvises.

I en tredje leder fordømmer han de islamistiske terrorangreb på vestlige interesser i Algeriet og skriver her, at "de hellige krigere ved af erfaring, at den vestlige verden har svage ledere, der uvægerligt er mere bekymrede over gidslernes skæbne end over den skæbne, der bliver den vestlige civilisation til del, hvis den islamiske jihad får lov at fortsætte uden effektive modstød. Derfor tager jihadisterne gidsler. Derfor forsøger de sig med terror det ene sted efter det andet. Derfor har titusinder af såvel muslimer som ikke-muslimer måtte lade livet."

Hedegaard roser også de algeriske myndigheder for at slå hårdt til mod terroristerne - i modsætning til de vestlige, der "besvarer ethvert angreb med tilbud om forhandlinger, ”fredsprocesser” og "indrømmelser."

"Vesten har dukket sig i håbet om at ”forståelse”, ”respekt” og selvbebrejdelse ville animere de religiøse fanatikere til at opføre sig civiliseret," skriver han.

"Barbarer lader sig ikke formilde af eftergivenhed, men drager den logiske konklusion, at en civilisation, der ikke vil forsvare sig, er moden til at blive rendt over ende. Det er Vestens slaphed, der har gjort terror til et effektivt våben," skriver Lars Hedegaard

I en fjerde leder fra denne måned skriver Hedegaard:

"Sverige har åbnet sine grænser for ubegrænset tilstrømning af mennesker, der ikke har ringeste udsigt til at blive integreret i samfundet, endsige bidrage til samfundsøkonomien. I fremtiden vil den arbejdende og skattebetalende svenske befolkning ­- ud over at sørge for svenskernes behov – ­ skulle betale for hundredtusinder af nye statsklienter, der officielt beskrives som en kulturberigelse, men som den almindelige svensker i stigende grad vil opleve som en økonomisk møllesten om halsen. Om så alle svenskere blev overbevist om det fortrinlige i fri indvandring af socialklienter og betalte næsten alt hvad de tjente i skat, ville de ikke kunne betale for den. Om ganske få år vil det svenske folkehjem bryde sammen, ­ og ikke nok så mange belæringer af ærkebiskoppen, regeringen, eksperterne og medierne vil kunne ophæve de økonomiske naturlove."

Ingrid Carlqvist medgiver, at Hedegaard "formulerer sig på en måde, der kan opfattes provokerende" - men "alt, der er kritisk overfor islam, opfattes som provokerende i Sverige," tilføjer hun.

Carlqvist, der er 52 år, er en kendt debattør i Sverige. Hun forlod i 2011 den svenske publicistklub i raseri over, at den ikke ville tillade besøg fra den danske forfatter og journalist Mikael Jalving, der har skrevet bogen "Absolut Sverige" om et angst og formørket Sverige, der ikke tør diskutere islam, med den begrundelse, at Jalving tidligere havde holdt et foredrag for et højreorienteret svensk parti.

Hun blev efterfølgende inviteret til at tale i Trykkefrihedsselskabet og mødte dér Lars Hedegaard, som hun efterfølgende indledte et tæt samarbejde med.

Carlqvist henvendte sig selv i går, efter drabsforsøget, til politiet i Malmö, der installerede hende på hotel, og hun skal senere i dag mødes med politiet og diskutere, hvorvidt det er nødvendigt at hun får egentlig beskyttelse.

Carlqvist siger, at hun føler sig "utryg og bange" - og faktisk har gjort det længe.

- I Danmark slår politikere og andre redaktører ring om de personer, der bruger deres ytringsfrihed og trues; det sker ikke i Sverige. her er man alene. At fremsætte islam-kritik er meget vanskeligt, ja, farligt, nærmest uhørt, i Sverige, og derfor har jeg længe overvejet at flytte til Danmark, hvor debatten er meget mere åben, og fortsætte mit arbejde derfra, men det er klart, at mordforsøget på Lars Hedegaard gør situationen vanskelig, for hvor kan vi være i sikkerhed, spørger hun.