Erik Damgaard er ikke ved retten i Odense i dag. Og it-millionærens rufferi-sigtede hustru Anni Fønsby må således spejde langt efter gemalens moralske opbakning fra tilhørerbænken.
Damgaard er i stedet tilbage på 'skuden' - parrets patriciervilla i Charlottenlund, hvor udspekulerede tyveknægte, så deres snit til at bryde ind sent mandag aften. Vel vidende at landets p.t. mest omtalte par var i Odense, i forbindelse med retssagen.
B.T. mødte Erik Damgaard, og har fået fremlagt alarmrapporten, som parrets vagtfirma udfærdigede efter indbruddet. Af den fremgår det, at tyvene er kommet ind igennem et vindue i villaens kælder. Røvernes rumsteren i kælderen har efterfølgende sat gang i alarmen, fra bl.a stuen.
- Da rum-alarmen er gået i gang, har de åbenbart valgt at forlade huset, siger Damgaard til bt.dk


























