Det var her foran Sønderborgs Kultur- og Medborgerhus, at en ung pige blev krænket i sidste uge. Foto: Google Street View.
Det var her foran Sønderborgs Kultur- og Medborgerhus, at en ung pige blev krænket i sidste uge. Foto: Google Street View.

Det kommer formentlig til at koste en 17-årig pige en sigtelse for overtrædelse af våbenloven, at hun trak en peberspray mod en engelsktalende sexkrænker i Sønderborg, skriver TV SYD.

I torsdags modtog Syd- og Sønderjyllands Politi en anmeldelse fra pigen, der fortalte, at hun var blevet seksuelt forulempet på åben gade i den sønderjyske købstad.

rerg

Over for byens kultur- og medborgerhus, Sønderborghus, mødte hun en engelsktalende mand, der ifølge den 17-åriges forklaring knappede hendes bukser op og forsøgte at få dem af.

Er du den 17-årige pige, eller ved du hvem hun er? Så kontakt BT på 1929@bt.dk.

Pigen havde en peberspray på sig, som hun brugte til at skræmme den engelsktalende mand væk. Det lykkedes, idet manden stak af.

Oliefyr holder flygtninge i teltlejr varme i kulden

Mens det fortsat er uvist, om der kommer en straffesag ud af pigens anmeldelse, er politiet anderledes konkret omkring pigens brug af peberspray. Sådan en er nemlig ulovlig, og det kan komme til at koste pigen en bøde, oplyser Knud Kirsten, der er leder af lokalpolitiet i Sønderborg, til TV SYD.

»Det er ulovligt at være i besiddelse af og bruge en peberspray, så det bliver hun formentlig sigtet for,« siger Knud Kirsten til TV SYD.

Til BM AOK

Pigens anmeldelse kommer i kølvandet på flere episoder i Sønderborgs natteliv, hvor nogle af byens asylansøgere fra det lokale asylcenter har haft svært ved at opføre sig ordentligt over for byens kvinder. Det er fortsat uvist, om manden, der angiveligt har krænket den 17-årige pige, tilhører den gruppe.

»Vi må konstatere, at en stor del af de mandlige gæster, der er kommet fra det lokale asylcenter, har meget svært ved at respektere det andet køn. I mine øjne er det en krænkelse, hvis en eller flere mænd fortsætter med at røre ved en ung pige efter at hun har sagt stop,« sagde Glenn Hollender, ejer af det lokale diskotek, Den Flyvende Hollænder, i forrige uge.

SMS

Tophistorier

Hitter på Facebook