En person omkommet under brand i ejendom

En brand i et ejendom i Stokkemarke på Lolland har fredag formiddag kostet en person livet.

Der opstod fredag formiddag klokken 08.31 brand i en ejendom i Stokkemarke ved Holeby på Lolland. En person er omkommet, oplyser Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi.

Brandvæsenet og en ambulance blev sendt til stedet, hvor det lidt over ni blev konstateret, at en person var omkommet i branden i bygningen, hvor der skulle bo fire beboere.

- Ved ankomst på stedet forlyder det hurtigt, at en person savnes, og redningsberedskabet finder en person død i bygningen, siger vagtchef Anders Mikkelsen.

Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi har endnu ikke identificeret personen, og man skal ligeledes i gang med at undersøge årsagen til branden.

Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

Gode tilbud på rejser, underholdning, vin og meget mere!
Tilmeld dig BT SHOPs nyhedsbrev. Klik her