På grund af glat føre skred en bil lørdag aften ud på tværs af kørebanen og blev efterfølgende ramt af en anden bil. En 37-årig er omkommet ved den alvorlige færdselsulykke, oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Seks andre personer er blevet kvæstet og kørt til traumecenteret på Aalborg Universitetshospital. En 19-årig kvinde er fortsat kritisk, men hendes tilstand betegnes som stabil.

De fem øvrige personer, der var involveret i ulykken, er uden for livsfare.

Ulykken skete på Aalborgvej ved Hemdrup øst for Løgstør klokken 21.21 lørdag aften.

BNB