Københavns Brandvæsen havde en travl nytårsaften med 110 udrykninger.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Sidst måtte brandvæsenet kun rykke ud 68 gange nytårsaften, hvilket var usædvanligt lavt. Lige så heldige har de dog ikke været denne nytårsaften, som har budt på mange småbrande, enkelte ejendomsbrande og én brand i egen bil.

- Det har været en travlt, men uden større sager. Vi har haft noget at lave hele tiden, men det har hovedsageligt været småbrande, siger vagtleder Magnus Mattson, som selv har været med på flere udrykninger.

Særligt containerbrande og bål i gaderne har været populære i år. Bedst udført på Dronning Louises Bro, hvor årets juletræer blev futtet af.

asfalt red
Læs også:


Brand i ejendom


Kort før klokken tolv fik brandvæsenet en melding om en brand i Toldskrivervej Nordvest kvarteret.

- Vi evakuerede ejendommen, men ingen kom til skade - og vi fik hurtigt slukket branden, fortæller Magnus Mattson.

Tidligere på aftenen omkring klokken ni, måtte de rykke ud til en mindre tagbrand på Østerbro. Også her blev branden forholdsvis hurtigt slukket, og ingen kom til skade. Vagtlederen har en klar formodning om at begge branden skyldes fyrværkeri.  

Derudover måtte en brandbil melde kaput, da bilen selv brød i brand.

- På vej ud til en brand begyndte forhjulet på brandbilen pludslig at brænde. Det oplever vi ikke så ofte, at vores egne biler brander, fortæller Magnus Mattson, som måtte sende en anden brandbil i stedet.

Brandbilen blev hurtig slukket, og ingen brandfolk kom til skade.