Gadelygterne er stadig tændt. Solens første stråler er kun lige begyndt at lyse himlen op. Sommermorgenens luft er tyk af duften fra vilde markblomster og det grønne, halvmodne korn. Fuglene fløjter, men ellers er der stille på Korsør Station. Sådan var det også for et år siden, da 17-årige Emilie Meng kom med toget fra Slagelse og - ifølge veninderne - besluttede sig for at gå de 3,3 km hjem til sine forældres hus. Emilie nåede aldrig hjem. For på vejen mødte hun sin morder. En morder, der fortsat er på fri fod.
Det, som politiet først opfattede som en banal sag om en bortløben pige, udviklede sig til danmarkshistoriens største civile eftersøgning. Samtidig er der skrevet over 2.000 rapporter i sagen, og politiet har fået flere tusinde henvendelser. Erfarne efterforskere fra andre politikredse og udlandet har haft øjne på sagen for at opklare drabet. Alligevel er Emilie Mengs morder endnu ikke fanget.
Hvad Emilie Meng blev udsat for, har offentligheden aldrig fået at vide. Og i dag vil politiinspektør Kim Kliver fra Sydsjællands- og Lollands Falsters Politi, ikke sige andet end dette:
»Emilie har været udsat for en grum og afstumpet forbrydelse.«
Nu spoler BT tiden tilbage og fortæller hele historien om den uhyggelige sag, der stadig ryster Danmark. Det hele begyndte om aftenen 9. juli 2016.
Turen til Slagelse
Emilie Meng lignede altid en million, selvom hun sjældent gik med make-up. Hun var sådan en, drengene forelskede sig i. Hun gik i dyrt mærketøj og lyttede til mange forskellige slags musik. Hun var flabet og havde svært ved at stole på folk. Hun kunne lukke sig inde på sit værelse i dagevis for at se serier. Hun glemte tit at lade sin mobiltelefon op. Hun elskede iste, flødekartofler og mini-frikadeller, men blev vegetar efter at have set en video om dyremishandling. Det fortæller Emilie Mengs bedste veninde, Sarah Midling, på det sociale medie Ask.fm, hvor andre brugere kan stille spørgsmål anonymt.
Sarah Midling er en af de sidste, der ser Emilie Meng i live. Om aftenen 9. juli er hun sammen med veninden Nicole, vennen Simon og Emilie Meng på en hyggetur i nabobyen Slagelse.
De går på vandpibecafé og til sidst på McDonald’s. De har drukket lidt, men er ikke fulde.
Emilie Meng er ikke i specielt godt humør den aften. En fyr, hun har været lidt kærester med, har gjort det forbi. Og måske af den grund vælger Emilie at gå hjem fra Korsør Station, da de fire venner kl. 03.53 ankommer med toget fra Slagelse. En gåtur på 3,3 kilometer. Lidt kortere, hvis man tager den øde og uoplyste 'Kodaksti', som løber fra Storebæltsvej til Motalavej.
»Emilie ville selv gå alene. Hun nægtede at gå med os andre ind i taxaen, fordi hun havde brug for at gå selv, og ingen af os så det som et problem, da vi alle tre kunne finde på det. Og vi har gjort det mange gange før,« har Sarah Midling efterfølgende skrevet på Ask.fm.
»Vi ses Emilie.«
Sådan lyder de sidste ord til Emilie Meng foran Korsør Station, inden de tre venner sætter sig ind i taxaen. Ubekymrede og uvidende om, hvad der venter deres veninde.
Det sidste livstegn, Emilie giver fra sig, er en sms, hun sender til Sarah Midling omkring kl. 04.00.
Sarah ser sms’en i taxaen og svarer Emilie kl. 04.03. Men denne besked kommer aldrig frem. Det er også omkring dette tidspunkt, politiet opsnapper de sidste signaler fra Emilies telefon, inden den går død. Om telefonen selv går ud, eller om nogen slukker den, er fortsat et mysterium.
Det er her, sporet af 17-årige Emilie Meng ender.
'Folk kom med deres barnevogne'
Emilie Meng har et lønnet job som korsanger i Sankt Povls Kirke i hjembyen. Hun skal møde klokken 09:30, og plejer at være der til tiden.
Da hun ikke dukker op søndag morgen, skriver organisten en sms til hende, men inden den er sendt, kommer Emilies mor løbende ind i kirken.
»Hun råbte: 'Er Emilie kommet? Jeg er bange for, at der er sket noget helt forfærdeligt. Den er helt gal',« fortæller sognepræst Anne Helleberg Kluge, der både konfirmerede og begravede Emilie Meng.
I de første 48 timer, efter Emilie Meng er forsvundet, ligger sagen hos forskellige politifolk hos Sydsjællands- og Lolland-Falsters Politi. Politiet behandler sagen som en simpel efterlysningssag.
De udsender en efterlysning på Twitter med navn og billede af Emilie Meng. Senere leder de med hunde omkring Korsør Station og i et område syd for byen. De søger langs kyststrækningen og sender en helikopter i luften.
Politiets efterlysning på de sociale medier bliver set af mange i Korsør. Allerede samme dag arrangerer frivillige borgere fra Korsør den første af mange civile eftersøgninger.
Ved midnat den 10. juli er gruppen af bekymrede borgere, der mødes og leder efter Emilie Meng, oppe på mellem 50-70 personer. En af dem er 50-årige Jane Valsted, der arbejder som pædagogisk assistent. Hun så efterlysningen af Emilie Meng på en Facebook-gruppe for indbyggere i Korsør, og hun husker den første eftersøgning som kaotisk.
»Der var to grupper, der allerede havde været ude at lede to forskellige steder, men ingen vidste rigtig, hvad de andre lavede. Der var flere, der havde deres børn med den første nat, og de gjorde det helt bestemt ud fra en god mening, men et barn på 10 tænker altså ikke over, hvad de finder, og om det, de finder, er vigtigt. Jeg har da tænkt tanken, om der er vigtige spor, der er blevet ødelagt i de første timer, da folk ledte, inden politiet havde været derude,« siger Jane Valsted.
Om mandagen - 24 timer efter Emilie sidste gang er set i live - møder endnu flere frivillige op for at lede efter den forsvundne teenager.
»På et tidspunkt måtte vi lukke eftersøgningen ned, fordi der kom for mange likehuntere, der bare ville tage et billede til de sociale medier,« erindrer Jane Valsted.
Efterforskningen: De første 48 timer
Mandag fortæller politiet, at de betragter Emilie Mengs forsvinden som en banal sag, om en bortløben teenager:
»Kæresten slog op med hende lørdag aften, og det kan være baggrunden for, at hun er forsvundet. Hun er tidligere taget til København, så hun kan muligvis opholde sig dér, men vi ved ikke hvor,« siger Indsatsleder Flemming Jensen til BT den 11.juli.
Samme aften indstiller politiet deres eftersøgning.
Til sn.dk fortæller politiet, at Emilie Meng er aktiv på Facebook.
»Det lader til, at hun ser sine beskeder. Hendes profilbillede viser sig ved de beskeder, som folk sender hende, og det må betyde, at hun er aktiv på en eller anden måde,« siger samme indsatsleder Flemming Jensen.
Et centralt spor i efterforskningen er videoovervågningen fra Korsør Station. Den kan vise, om Emilie er taget til København efter afskeden med vennerne natten til søndag. Et »netværksproblem« gør imidlertid, at politiet ikke kan se videomaterialet.
Først onsdag morgen, da sagen overgår til Afdelingen for Personfarlig Kriminalitet, slår politiet fast, at Emilie Meng ikke er taget til København. I en pressemeddelelse offentliggør politiet et billede af Emilie, der stammer fra overvågningen af Slagelse Station.
På det tidspunkt har Emilie Meng været væk i tre døgn.
For at kortlægge Emilie Mengs mulige færden i Korsør den sidste nat hun er set i live, efterlyser politiet flere personer, der ud fra vidners beretninger kan tænkes at have set Emilie gå gennem Korsør i de tidlige morgentimer. Politiet får flere hundrede henvendelser. Men alle spor ender blindt.
De frivillige
Den private eftersøgning løber parallelt med politiets efterforskning og tager i løbet af få dage til i styrke. To grupper af eftersøgere melder sig i Korsør i løbet af den kommende weekend. Den ene er Missing People. Den anden er Forsvundne Personer. De mange eftersøgere skaber kaos, og der opstår uenigheder mellem de to grupper. Uenigheder så store, at Missing People trækker sig ud af eftersøgningen.
»Når vi leder efter en person, ved vi ikke, hvad der er sket, før personen er fundet. Forsvundne Personer offentliggjorde på forhånd, hvor de ville søge, og de fortalte også offentligheden, hvad de havde fundet. Det tør vi ikke, for det kan spolere efterforskningen. Jeg håber ikke, det har været med til at ødelægge efterforskningen, men vi turde ikke gøre det. Lige så snart du lægger ting på nettet, tager du en chance, for det giver en potentiel gerningsmand mulighed for at gå ud og fjerne spor,« siger Vivian Eriksen, der er pressetalsmand for Missing People, men som dog ikke var indsatsleder på eftersøgningen i Korsør.
Interaktivt kort over vigtige geografiske nedslagspunkter i sagen:
Lederen af Forsvundne Personer hedder Sofie Sønderup. Fem dage efter Emilie Mengs forsvinden går hun ihærdigt ind i sagen og mobiliserer en masse mennesker via sin Facebook-gruppe 'Forsvundne Personer'.
»Til at starte med var der en fælles forståelse af, at der ikke var sket noget. Måske havde hun bare været lidt uartig eller mødt en sød fyr. Det var også det, vi hørte fra politiet. Jeg prøvede udadtil - både i pressen og over for de andre frivillige - at holde håbet og humøret oppe, men ligeså snart jeg kom hjem og sad alene, fik jeg det skidt og frygtede det værste,« erindrer Sofie Sønderup.
Forsvundne Personer mobiliserer det, der formentlig er danmarkshistoriens største civile eftersøgning. Plakater bliver trykt og hængt op over hele landet. Danskere deler ivrigt efterlysninger af Emilie Meng på Facebook. Frivillige strømmer til fra hele landet, og den 18. august - lidt over en måned efter Emilies forsvinden - deltager flere hundrede mennesker i eftersøgningen af den forsvundne teenager.
»Frivillige stod i kø for at skrive sig ind. Der var dykkere og både, som gennemsøgte hele Korsør Nor (vandområde, red.). Der var droner i luften, hunde på jorden og folk på hesteryg, der red skoven igennem for at sikre, at intet blev overset,« husker Sofie Sønderup.
Tilbage under den første uge af efterforskningen tager leder af personfarlig kriminalitet, Søren Ravn-Nielsen, på ferie. Efterforskningsleder Marianne Roed overtager i en periode styringen med sagen, herunder arbejdet med at være bindeled mellem de mange frivillige og politiets efterforskning.
Sofie Sønderup, der på det tidspunkt havde nærmest daglig kontakt med politiet, oplever, at der er »mange kokke«, og at de frivilliges fund falder ned mellem to stole.
»Vi udleverede en række ting, der blev fundet ude på de forskellige søg, og videreformidlede viden omkring nogle forhold, som vi mente så interessante ud. Blandt andet var der en afspærringsbom, der var blevet revet ned, og som hundene havde givet signal på. Den tog vi billeder af og sendte koordinaterne på, men da vi kom længere hen i forløbet, fulgte jeg op på bommen for at høre, om de havde undersøgt den, men der havde den nye efterforskningsleder aldrig hørt om den eller set de billeder, der var blevet taget. Jeg kan godt blive bange for, at der er gået vigtige oplysninger tabt, når sagen i starten hele tiden har skiftet hænder,« siger Sofie Sønderup.
Jane Valsted sidder tilbage med samme bange anelse.
Den jyske lastbilchauffør
I et hus uden for Kolding bor en 33-årig lastbilchauffør med en plettet straffeattest. Han er tidligere dømt for voldtægt af en 12-årig pige og for at sexchatte med mindreårige piger på Arto og Facebook. En aften banker fire betjente hårdt på døren.
»Min kone åbner. De kommer ind til mig og vil snakke med mig. De siger: Klokken er 19:52, og du er anholdt for Emilie Mengs forsvinden. Jeg tænker: 'Hvad fanden har I gang i',« fortæller den 33-årige lastbilchauffør. Han vil gerne være anonym af hensyn til sit omdømme, men hans identitet er redaktionen bekendt.
Den 33-årige bliver øjeblikkeligt kørt over Storebæltsbroen til politistationen i Slagelse, hvor han bliver udsat for et langt forhør:
»De spurgte, hvad jeg lavede søndag den 10. juli klokken fire om natten. Jeg sagde, at jeg havde været på arbejde natten mellem lørdag og søndag, og jeg sagde også, at jeg mente, jeg havde fri klokken tre om natten. Klokken fire skulle jeg gerne ligge derhjemme og sove. De spurgte, om der var nogen, der kunne bekræfte det, og jeg sagde, at det kunne min kone. Jeg sagde også til dem, at jeg på daværende tidspunkt ikke havde været på Sjælland i over et år. Det kunne jeg bevise ved, at min lastbil er gps-overvåget. Politiet kunne senere se, at jeg havde fri kl 23:30, og de mener derfor, at jeg godt kan have nået at være i Korsør klokken fire om natten.«
Mens lastbilchaufføren bliver afhørt, endevender politiet hans hjem. De konfiskerer hans telefon, computer og leder efter nyopgravede områder i haven.
»Jeg fik aldrig at vide, hvorfor de løslod mig igen. Jeg fik at vide af min advokat, at de ikke havde beviser nok,« siger den 33-årige, der aldrig er blevet stillet for en dommer.
Politiet vælger at holde anholdelsen af lastbilchaufføren hemmelig for offentligheden, men udsender samme dag, som chaufføren løslades, en pressemeddelelse om, at man nu har genoptaget eftersøgningen i Kolonihaverne ved Korsør Station.
Sagen kommer til offentlighedens kendskab, da lastbilchaufføren ringer til BT og fortæller sin historie. Det gør han, fordi BT omtaler en anden person, der er mistænkt i sagen.
Huset på Tårnborgvej
Hver anden weekend stimler frivillige fra Forsvundne Personer sammen for at lede efter Emilie i forskellige områder omkring Korsør. En af de frivillige er Helle Flintholm, der var sygemeldt på det tidspunkt. For hende blev eftersøgningen af Emilie Meng noget at fylde sin hverdag med:
»Jeg var forfærdet over Emilie Mengs forsvinden, men det, at være med ude og søge, gav mig også en følelse af at gøre nytte,« erindrer Helle Flintholm, der blev en del af inderkredsen i Forsvundne Personer.
I august får Forsvundne Personer et tip, som vender op og ned på alt.
En kvinde på Tårnborgvej i Korsør skriver til en af gruppens medlemmer, at hun ved, hvor Emilie er. Gennem væggen ind til sin nabos byhus kan hun høre Emilie banke, råbe om hjælp og kalde på sin mor.
BT har haft adgang til gruppens interne messenger-korrespondance, og af den fremgår det, at gruppen fra begyndelsen vælger at fortælle politiet om kvinden på Tårnborgvej. Men da de ikke mener, politiet reagerer, vælger gruppen selv at tage affære.
En aften går to af gruppens medlemmer til kvinden på Tårnborgvej for lytte gennem væggen. Og herefter indleder gruppen en systematisk overvågning af huset på Tårnborgvej.
Helle Flintholm hører første gang om overvågningen, da et andet medlem af gruppen beder hende tage kontakt til en gruppe, der kalder sig 'De Sorte Mænd'. 'De Sorte Mænd' er en gruppe teknik-entusiaster, der har tilbudt at stille deres udstyr til rådighed for den civile eftersøgning.
»Jeg skulle sige til ham, at han skulle komme med et termisk kamera,« fortæller Helle Flintholm til BT.
'Den sorte mand' opsætter ifølge den interne korrespondance et 360 graders kamera i en postkasse, gennemlyser rækkehuset med termisk udstyr og opsætter ekstrafølsomme mikrofoner i kvindens hjem.
Den 2. oktober - da aflytningen har stået på i over en måned - er flere personer fra Forsvundne Personer i huset på Tårnborgvej for at lytte.
Gruppen løsner en mursten i væggen ind til naboen, så de kan indsætte en ekstra-sensitiv mikrofon, der skal opfange de mystiske lyde, flere af medlemmerne mener at kunne høre. Det resulterer i en 16 timer lang lydoptagelse, som de overdrager til politiet. Hvad der høres på optagelsen, vides ikke, men politiet tager efterfølgende sagen meget alvorligt.
Samme dag finder Helle Flintholm ud af, hvad der er foregået. Den dag får hun nok af Forsvundne Personer.
»Jeg gik hjem og græd. Jeg kunne ikke klare tanken om, at man udsatte en måske uskyldig person for så massiv overvågning,« fortæller hun.
Nogle dage senere - den 8. oktober - skriver hun i en Facebook-opdatering, at hun ikke længere 'hverken etisk eller moralsk' kan stå inde for måden, Forsvundne Personer arbejder på. Hun melder sig ud af eftersøgningen.
De andre presoner i gruppen har ikke over for BT ønsket at kommentere sagen.
Pensionisten
67-årige Finn Petersen er uvidende om, at hans hjem bliver overvåget. Først da han bliver ringet op af BT midt i oktober, går alvoren op for ham.
»Jeg tænkte, at det er da noget mærkeligt noget. Hvad fanden har folk gang i,« erindrer han.
To betjente banker nogle dage senere på hans dør. Klokken er 22:15.
»De troppede op i uniform. De ransagede mit hjem. De sagde, at jeg ikke havde nogen mulighed for at forhindre, at de kommer ind, men jeg kunne klage bagefter.”
Dagen efter dukker politiet op igen. Denne gang er det to kriminalbetjente.
»De fortalte, at de var kede af det, og at ransagningen ikke havde været nødvendig. Og så gik de huset igennem igen uden at finde noget. Bagefter sagde de, at jeg ikke ville høre mere fra dem. Men alligevel kom de tilbage tre gange mere.«
Den sidste - og femte gang - ankommer politiet i en stor lastbil. De spærrer huset af og leder i alle afkroge. De løfter dækslet til kloakken udenfor og borer asfalten op. De gennemlyser huset, borer i gulvet, undersøger hulrum og gennemgraver havebed.
»De ledte alle vide vegne på en gang. Man havde ikke en jordisk chance for at vide, hvad de rodede i, og hvad de lavede. Pressen var alle vegne. Det var et mareridt uden lige,« fortæller Finn Petersen.
Samme dag - mandag den 24. oktober, godt tre og en halv måned efter Emilie Meng sidst er set i live - stiller Kim Kliver sig op på tv og siger, at Finn Petersen er renset for mistanke. Alligevel bliver der efterfølgende formelt rejst sigtelse mod ham.
Pigen i søen
Fem og en halv måned efter Emilie Meng sporløst forsvinder fra Korsør Station, gør en hundelufter juleaftens dag et uhyggeligt fund.
I en afsides moselignende sø ved Regnemarks Bakke ved Borup 65 kilometer fra Korsør ligger liget af et menneske.
Politiet bekræfter dagen efter, at der er tale om liget af Emilie Meng.
Fundet af liget bliver et afgørende vendepunkt i politiets efterforskning. Politiet får nu et nyt sted og flere hundrede nye henvendelser at gå ud fra.
Og Selvom drabsmanden stadig ikke er pågrebet, er efterforskningen langt fra gået i stå, fortæller politiinspektør Kim Kliver:
»Vi har en meget omfattende analyseplatform i denne her sag, og i nogle af tilfældene opererer vi med mere end tre millioner forskellige inputs. Normalt har store sager en million inputs. Så det er usædvanligt meget. Og det er alt fra telefonoplysninger til biler, til personer og henvendelser. Vi har p.t. en liste med flere end 145 unikke personer, som vi har haft fat i. Nogle har vi afhørt. Nogle af dem har vi anholdt og lavet andre ting ved. Så samlet set, er det en proces, hvor vi skal holde fokus på hovedsporet, men samtidig agere i nuet og være åben over for nye henvendelser,« fortæller Kim Kliver.
Hvorfor er sagen ikke opklaret?
»Det korte svar er et manglende gennembrud. Det, der skal give det, er tekniske beviser, vidneudsagn og det, at vi kan danne os et billede af, hvad der er sket i forløbet. Vi har været udfordret af, at der ikke er efterladt spor på det sted, hvor Emilie forsvandt. Og samtidig ophører de tekniske elementer, som vi har skullet understøtte os med, gangske kort efter, hun forsvinder. Det her er et puslespil, hvor vi har meget få brikker.«
Kan der være gået spor tabt, fordi der gik så mange mennesker rundt omkring Korsør Station i de første dage?
»Nej, vi er der før de civile. Den indledende undersøgelse, der bliver lavet på Korsør Station, ville have afdækket de ting, som var relevant for os. Også i den efterforskningsmæssige del.«
Hvilken profil har I af gerningsmanden?
»Vi arbejder med flere forskellige scenarier. Herunder om det er et fjerndrab, hvor gerningsmanden hverken har et tilhørsforhold til området eller offeret. I teorien om nærdrabet har gerningsmanden et kendskab til området og har af den ene eller den anden karakter en relation til offeret.«
Ved I, hvor langt Emilie er kommet fra stationen?
»Vi har et klart billede af, hvor Emilie bevæger sig hen, og i sagen har vi en oplysning om, hvor Emilie forsvinder.«
Har I gemt de ting, der blev indleveret af de frivillige i de første dage?
»Alle de ting, der er blevet indleveret, er blevet sikret og blevet undersøgt ud fra de oplysninger, vi har i sagen.«
Brød sammen i gråd
For Jane Valsted har fundet af Emilies lig betydet afslutningen på et langt og opslidende forløb, hvor hun havde været nærmest besat af at lede efter den forsvundne pige:
»Min store datter ringede til mig og sagde: nu er det slut mor. De vidste, hvor meget energi jeg havde lagt i det her, og de havde stort set ikke set deres mor i flere måneder. Jeg brød fuldstændig sammen. Det var virkelig hårdt at få at vide. Men på en eller anden måde også en lettelse, fordi det var ligesom en form for afklaring,« fortæller Jane Valsted.
Helle Flintholm blev efter sin udmeldelse af gruppen uvenner med de andre i Forsvundne Personer og er nu flyttet fra Korsør.
Sarah Midling skriver på Ask.fm, at hun føler skyldfølelse over at have efterladt sin veninde på stationen, og at hun har modtaget hadefuld beskeder på nettet.
»Jeg mangler hende hele tiden, og der går ikke én dag, hvor jeg ikke genovervejer mine valg ud fra, hvad hun ville sige. Der går ikke en dag, hvor jeg ikke tænker på, at hun holder min hånd, bare så jeg kan komme ud af sengen,« skrev hun for nyligt.
Finn Pedersen har fået en såkaldt påtaleopgivelse tilsendt af politiet. Via sin advokat har han krævet erstatning og politianmeldt sin nabo for ulovlig overvågning. Selvom han har fået sagen på afstand, påvirker den ham stadig i det daglige.
»Når jeg går ud på gaden, er der altid nogen, der kigger, men det er måske ikke fordi, de ved, hvem jeg er. Det er måske bare tilfældigt? Før, ville jeg ikke have tænkt over det, hvis nogen lige fangede mit øje, men nu tænker jeg: Gad vide, hvorfor de kigger?«
Den 33-årige lastbilchauffør er stadig sigtet i sagen og afventer stadig en påtaleopgivelse. Politiet bekræfter, at han stadig er sigtet, men har ikke ønsket at oplyse, hvor mange andre der har været anholdt og sigtet i sagen.
Emilie Meng blev begravet 19. januar ved Sankt Povls Kirke. Men hendes familie får ikke fred, før drabsmanden er fanget.
På byskiltet ved Korsør Station hænger en regnvåd seddel i et plastcharteque. Billederne af Emilie Meng er delvist udviskede af regnen, men bogstaverne med familiens sidste hilsen til Emilie, kan stadig læses.
»Emilies liv sluttede, men vores sorg og savn ender aldrig.«
Tidslinje: Emilie-sagen dag for dag:
