Flere amerikanske medier har beskrevet, hvordan den kun 23-årige danske udvekslingsstuderende Emil Christian Tellerup Garner omkom på tragisk vis efter en trafikulykke i den amerikanske delstat New Jersey fredag. Og det gør den 23-årige danske udvekslingsstuderendes bedstefar også på Facebook.

Fredag omkring 8.45, lokal tid, var den danske 23-årige udvekslingsstuderende Emil Christian Tellerup Garner ude for en tragisk trafikulykke i USA.

Bilen, som Emil Christian Tellerup Garner kørte i, blev ramt frontalt af en modkørende, der skulle dreje. Og efterfølgende blev de fire personer i Emil Christian Tellerup Garners bil og den modkørende bil hastet på hospitalet. Men desværre stod Emil Christian Tellerup Garners liv ikke til at redde.

Det beskriver flere amerikanske medier, herunder app.com.

Efterfølgende har Emil Christian Tellerup Garners bedstefar Fradley Garner været på Facebook, hvor han beskriver den tragiske ulykke.

’Den tragiske ulykke skete – ironisk – dagen efter Thanksgiving i min hjemstat New Jersey. Mit barnebarn (Lukes søn), Emil Tellerup Garner, 23, var inviteret til en kalkun-middag af hans værelseskammerat, som havde venner i NJ. De kørte Emil og hans ven tilbage til Manhattan, hvor de boede, i en bil med fire ombord.’ Skriver Fradley Garner, der beskriver, hvordan ulykken, ifølge hans oplysninger, skete.

Værelseskammerat forventes at overleve
’En anden bil kørte ind i siden på dem; den chauffør blev dræbt ved sammenstødet. Emil var på operationsbordet i timevis, men overlevede ikke. Hans værelseskammerat forventes at overleve.’

I opdateringen på Facebook beskriver Fradley Garner også, at dele af familien, som er spredt ud over store dele af verden, vil ankomme til New York i løbet af ugen, for at tage afsked med Emil Christian Tellerup Garner.

Han slutter opslaget med at skrive ’-Grandpa / Farfar'.

Under opdateringen har adskillige venner og familiemedlemmer skrevet og kondoleret for tabet.

Emil Christian Tellerup Garner var ved ulykken i en bil på Route 34 i New Jersey sammen med tre andre: Et ægtepar – begge på 65 – og en 21-årig udvekslingsstuderende fra Schweiz. Alle tre beskrives som værende uden for livsfare i amerikanske medier.

Hvorvidt den modkørende bilist, en 69-årig kvinde, har overlevet er der endnu ikke meldinger om.

Anklagemyndigheden i Monmouth County, New Jersey, har været ude og bekræfte ulykken og det tragiske dødsfald over for flere lokale medier.

De fortæller, at Emil Christian Tellerup Garner døde efter 12 timer på Robert Wood Johnson University Medical Center.

Ved du noget om den tragiske ulykke, så vil BT gerne høre fra dig. Kontakt os på 1929@bt.dk