Upræcis dom i Søren Hansen-sagen underminerer borgernes retssikkerhed, siger ekspert

Det er tvivlsomt, om Skat ville kunne vinde sagen mod golfspilleren Søren Hansen, hvis klageretten havde vurderet, at sagen skulle gå om som en tilflyttersag.

Sådan lyder vurderingen fra Henriette Kinnunen, chefjurist og skatteekspert i den liberale tænketank Cepos.

- Nu ved vi jo ikke præcist, hvilke beviser Skat ligger inde med, men af det materiale, der har været fremme, kan jeg ikke se, at Skat har løftet bevisbyrden for, at Søren Hansen har overskredet 180-dages reglen og arbejdet mere end 10 dage indenfor et år, hvilket er nogle af hovedkriterierne for at blive skattepligtig i en tilflyttersag.

BT skriver i dag, at golfspilleren Søren Hansen ikke får mulighed for at få sin straffesag genoptaget.

Dermed synes alle muligheder udtømte for golfspilleren, der i 2010 i Københavns Byret fik en dom for uagtsom skatteunddragelse for perioden 2002-2006 og idømt en bøde på 8 mio. kr..

Søren Hansen flyttede i 1999 til Monaco, men blev i 2010 dømt for ‘grov uagtsom overtrædelse af skattereglerne’, efter at den kritiserede og nu nedlagte afdeling i Skat ‘Økokrim’ havde indledt en sag i mod ham, som senere blev overgivet til Bagmandspolitiet.

Ifølge BT’s oplysninger lyder den kortfattede afgørelse fra Den Særlige Klageret, at der ikke er ‘tilvejebragt nye oplysninger, der kan føre til at sagen genoptages’, og ‘der foreligger heller ikke særlige omstændigheder, der gør det overvejende sandsynligt, at bevislighederne ikke har været rigtig bedømt.

Af en indstilling, som Skat afleverede i september sidste år til Den Særlige Klageret, som BT har fået kendskab til, fremgår det, at Skat ikke mener, skattesagen er en tilflyttersag. Skat uddyber desuden i en sekundær betragtning, at var sagen blevet behandlet som en tilflyttersag, så var den ikke endt anderledes, da ‘omfanget af erhvervsmæssig beskæftigelse under ophold i Danmark, betydeligt overstiger 10 dage...’

På den måde dobbeltgarderede Skat sin argumentation over for klageretten, som skulle vurdere, om der var nye omstændigheder, som kunne give et anderledes udfald af sagen. Sagt på almindeligt dansk sagde Skat: Hvis I er uenige i præmissen om, at det er en fraflyttersag, så er der stadig ikke noget at komme efter.

Henriette Kinnunen mener, at besvarelsen afspejler byrettens dom, som skød på lidt af det hele uden at gøre det helt klart, hvilke skatteregler der egentlig blev dømt efter.

- Læser man dommens præmisser, er der tale om det, jeg vil kalde en umoden dom, fordi den består af et sammensurium af argumenter, hvor der ikke skelnes mellem de forskellige kriterier, der gør sig gældende i tilflyttersager og fraflyttersager. Det gør, at vi dybest set ikke ved, ud fra hvilke skatteregler han bliver dømt.

Kinnunen mener, at Skat på den måde let slipper uden om argumenterne.

Var der tale om en tilflyttersag, ville det nemlig være Skat, der skulle løfte bevisbyrden; herunder dokumentere, at Søren Hansen havde arbejdet i mere end ti dage.

En sådan dokumentation fremgår ikke af byrettens dom, hvor det blot fremgår, at Søren Hansen har talt med sin manager, deltaget i sponsorarrangementer og trænet golf.

- I sagen mod Stephen Kinnock var tre møder og enkeltstående mail og telefonopkald ikke nok til at statuere dansk skattepligt. Derfor ville Søren Hansens fire til otte sponsorarrangementer og sporadiske samtaler med sin manager nok heller ikke have udløst skattepligt, hvis sagen var blevet afgjort efter tilflytterreglerne.

- Landsskatteretten har desuden i en ny dom underkendt et forsøg fra Skat på at gøre en verdenskendt violinspiller skattepligtig, fordi han øvede sig på sin violin under ophold i Danmark. Dermed vil Søren Hansen næppe heller kunne dømmes for at træne golf, forklarer Kinnunen.

Hun mener, at reglerne om til- og fraflytterbeskatning i forvejen er så uklare, at det underminerer borgernes retssikkerhed, når domstolene ikke melder præmissen klart ud, så vi ved, hvad de præcis bygger deres afgørelse på.

- Det gælder ikke mindst, når vi både har en elastisk skattelovgivning og nogle aggressive myndigheder. Det er en brandfarlig cocktail, siger Kinnunen.