Læger gav psykiatrisk patient så meget medicin, at det kan være det, der slog ham ihjel, fastslår ekspert.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fire tidligere plejere på retspsykiatrisk afdeling i Risskov fortæller i dagens BT, hvordan personalet på retspsykiatrisk afdeling i Risskov systematisk overmedicinerede patienten Jan Michael Peters, før han døde den 17. maj 2011 af hjertestop. 

Efter at have set Jans medicinpapirer, er en af landets absolut førende eksperter i retsmedicin da heller ikke i tvivl. 

- Han har fået for meget medicin, og han har fået medicin, som han ikke måtte få, konkluderer Jørgen Lange Thomsen, der er statsobducent og professor i retsmedicin ved Syddansk Universitet samt hovedforfatter på den nordiske lærebog om retsmedicin.  

Læs alle BTs afsløringer om retspsykiatrisk afdeling i Risskov 

Region Midtjylland havde ellers nægtet at udlevere Jans journal til afdødes mor, men BT har via Østjyllands Politi fået aktindsigt i de medicinpapirer, som politiet brugte til at vurdere, om Jan skulle obduceres. 

I papirerne fremgår det blandt andet, at Jan fik de antipsykotiske medikamenter Risperdal og Cisordinol samtidig. 

- De to stoffer er farlige i den her sammenhæng, og man må ikke give dem samtidig. Man har i det hele taget givet for meget medicin. Det er ikke optimalt, og sådan skal folk ikke behandles, siger professoren. 

De tidligere plejere fortæller også i BT idag, at Jan fik store mængder Alopam, hvilket ifølge Jørgen Lange Thomsen er meget alvorligt, da det samtidig fremgår af Jans papirer, at Jan havde vejrtrækningsproblemer og led af kronisk obstruktiv lungesygdom også kaldet kol. 

- Man må ikke give Alopam, hvis en patient har kol eller vejrtrækningsproblemer. Så det kan være Alopam, der slog ham ihjel. Det kan også være kol, der slog ham ihjel, eller det kan være de to ting i kombination. Endelig kan det være kombinationen af medicinen alene, der slog ham ihjel, siger han.

De ansvarlige i Region Midtjylland ønsker ikke at lade sig interviewe om Jans død. I en mail udsendt af regionens pressetjeneste, skriver man dog, at 'virkninger og bivirkninger blev løbende nøje observeret af specialister.'

Læs hele hele historien om overmedicineringen af Jan i BT onsdag

  • Dokumentation: Så meget medicin fik han
  • Region mørklægger Jans død 
  • Det siger de ansvarlige om Jans død

Læs hele hele historien om overmedicineringen af Jan i BT onsdag