Og hvorfor skal dømte forbrydere i det hele taget normalt kun afsone 2/3 af deres straf, inden de kan regne med at blive prøveløsladt.

Tidlig løsladelse allerede indretning

Det er der ifølge professor Vagn Greve, ekspert i strafferet fra CBS - Copenhagen Business School, mange gode grunde til.

- Domstolene tager prøveløsladelsespraksis med i overvejelserne, når de udmåler straffene. Det sker ud fra en forudsætning om, at den dømte normalt kommer ud på gaden efter 2/3 tid.

LÆS OGSÅ: 

- De, der reelt bliver snydt, er de dømte, der ikke kommer ud efter 2/3 tid, fordi man regner med, at der er en stor risiko for, at de begår ny kriminalitet. De får reelt 50 procent for meget i straf i forhold til det, som domstolene forventede. Det er der, vi har problemet, siger Vagn Greve.

- For netop ved de alvorlige forbrydere er en prøveløsladelse helt afgørende. Ellers bliver de sendt direkte på gaden og kan lave, hvad de vil. Hvis de derimod bliver prøveløsladt, bliver det under tilsyn og kontrol fra Kriminalforsorgen i en længere periode. Så netop for de farlige forbrydere er der et særligt behov for, at de bliver prøveløsladt, for det er den eneste måde, at vi kan bevare kontrollen med dem, tilføjer jura-professoren.

Undrer sig over billigere straf

I det aktuelle diskussion om drabsforsøget på Marlene Duus har hun blandt andet udtrykt sin forundring over, at gerningsmanden slap med en billigere straf, fordi hun mirakuløst overlevede:

LÆS OGSÅ: 

- Han smadrer med fuldt overlæg mit ansigt til uigenkendelighed. Han kaster mig tilmed i døden. Men jeg døde jo ikke. Hvis jeg var død, havde han fået mindst 12 års fængsel. Her oplever jeg en forsmag på, hvad det betyder, at jeg overlevede. Han får kun seks år.

- Skal viljen eller resultatet veje tungest? Her er man kommet frem til en mellemting, hvor man lægger vægt på begge dele, så et drabsforsøg typisk giver den halve straf i forhold til et drab. Det, tror jeg, er i ret god overensstemmelse med, hvad flertallet af befolkningen synes er rimeligt, vurderer Vagn Greve.

For en lang række mindre grove forbrydelser straffes forsøg og fuldbyrdet forbrydelse dog på samme niveau. Det gælder eksempelvis butikstyveri.

Hårde straffe i Danmark

Når det handler om at straffe forsøg på en forbrydelse, har Danmark faktisk - ifølge Vagn Greve - nogle af de strengeste regler i hele verden.

- Og i forhold til strafudmålinger i vores nabolande ligger Danmark med hensyn til vold og drab oppe i den absolutte top. Vi straffer drab væsentligt strengere, end man gør i Norge og Sverige. Vi er et af Europas strengeste lande, når det drejer sig om drabs- og voldsforbrydelser, og straffen på voldsområdet har været stadigt stigende herhjemme de sidste 200 år, tilføjer eksperten i strafferet.

{embedded type="node/polls" id="18977990"}

TROR DU AT HÅRDERE STRAFFE KAN FORBEDRE SAMFUNDET? DELTAG I DEBATTEN HERUNDER: