Natten til onsdag blev 14 personer - syv mænd og syv kvinder - i alderen 16 til 48 år - anholdt på forskellige adresser rundt omkring i København. De er sigtet for at planlægge politisk motiveret hærværk mod flere offentlige institutioner - blandt andet politiet.

VED DU NOGET OM SAGEN I NAT? HAR DU SET NOGET? KONTAKT BT PÅ 1929@BT.DK

Anholdelserne kommer dog som sådan ikke bag på Chris Holmsted Larsen.

- Det er grupperinger, der har udset det etablerede samfund som en fjende, siger han og tilføjer, at det dog er svært at sige præcist, hvad det er for et samfund, de unge kæmper for i stedet, siger

Han fortæller også, hvorfor det er logisk for de unge at angribe politiet.

- De ser nogle stærke fjendebilleder i nogle af vores samfundsinstitutioner - og herunder i særdeleshed politiet, og det er derfor, at vi ofte ser, at de går til angreb mod politiet, fortæller han.

Og der bliver tilsyneladende flere og flere på den yderste venstrefløj, der gør oprør mod det etablerede samfund, påpeger han.

I den forbindelse henviser han til sidste års anholdelser af fem unge fra det venstreekstreme miljø, som er tiltalt for at terror og for at planlægge brandattentater mod blandt andet politiet. 

- Vi har set tendenser i den retning. Vi så blandt andet brandattentatsagen, som stadig kører ved domstolene. Den kom efter et stykke tid, hvor der havde været forholdsvis fredeligt på den yderste venstrefløj, siger han.