Som om drabet på fireårige Rasmus ikke var en tilstrækkeligt stor tragedie i sig selv, så fik det et helt bizart og uværdigt efterspil, da hans mor, Lise Balling, som kvalte ham, insisterede på at bestemme, hvor hans urne skulle nedsættes.

Det krav holdt hun fast i - og fik medhold i skifteretten - idet der i dansk lovgivning ikke er taget højde for, at en forælder, som dræber sit eget barn, og som har forældremyndigheden alene, modsætter sig den anden forælders ønske om, hvor barnet skal stedes til hvile.

Derfor måtte Carsten Damgaard, Rasmus’ far, 28. december i isnende kulde nødtvunget bære sin søns lille, hvide kiste mod graven fra Søndre Kirkegårds kapel i Aalborg, hvor urnen efterfølgende blev sat ned på den anonyme del af kirkegården.

Dét på trods af at faderens brændende ønske var at få lov at etablere et lille gravsted på Frederiksberg Kirkegård, som han bor få hundrede meter fra.

Tirsdag blev Lise Balling idømt 11 års fængsel for drabet på sønnen. Det bliver dog ikke sidste punktum i den sag, hvis det står til faderen.

(Artiklen fortsætter under billedet) Her ses Carsten Damgaard med sin søn Rasmus. Privatfoto





’Alle kan se, at den er helt gal’


- Med den dom, der nu er afsagt, håber jeg at få lov at bringe Rasmus hjem. Jeg, min kæreste og ikke mindst hendes datter, som var meget tæt knyttet til Rasmus, har behov for et sted, vi kan gå hen til og lægge en blomst, en tegning, tænde et lys, og hvad det ellers kan være. Hele Lises familie bor i København, og det gør vi også, siger Carsten Damgaard og tilføjer:

- Jeg tror, at 100 procent af den danske befolkning kan se, at der er noget helt galt i, at hun først slår Rasmus ihjel og bagefter får lov at bestemme, hvor han skal være. Nu vil jeg og min advokat henvende os til de relevante myndigheder og prøve igen. Det må da være til at forstå, at det kun er rimeligt, siger Carsten Damgaard, som, situationen taget i betragtning, har det godt med, at der med dommen til hans ekskæreste nu er sat en form for punktum.

- Hun får 11 år... Tja, 11 års fængsel for at tage livet af sådan en dejlig dreng... Det er ikke meget. Men hvis det er normen, så er det jo normen. Det bringer under alle omstændigheder ikke Rasmus tilbage, siger han.

Lise Balling, Rasmus’ mor, som kvalte ham til døde, er med dommen afskåret fra at besøge sin søns gravsted i mange år fremover.