Fire-årige Ali fra Svebølle kørt på sygehuset efter, at han tirsdag eftermiddag blev overfaldet og bidt i ansigtet af tre kamphunde.

____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>____simple_html_dom__voku__html_wrapper____>Fire-årige Ali fra Svebølle øst for Kalundborg blev tirsdag eftermiddag overfaldet og bidt i ansigtet af tre kamphunde af racen American Bulldog. Da bt.dk, tre timer efter det dramatiske overfald, møder hundenes ejer, Stine Hansen og hendes bror Nikolaj Hansen, kommer de netop fra dyrlægen, hvor to af hendes tre hunde allerede er blevet aflivet. Der er ingen tegn på, at den sidste hund deltog i det makabre overfald, og den har derfor fået lov til at leve videre. 

- Det er bare så frygteligt, jeg har aldrig oplevet noget værre. Jeg forsøgte at beskytte drengen, så han ikke fik flere bid i baghovedet, siger en grådkvalt Stine Hansen, der var hurtig til at få hundene væk fra drengen. Da bt.dk taler med søskendeparret, har hun stadig de bukser på, som hun var iført, da hendes hunde gik til angreb - de er plettede af blod. 

- Jeg er utrolig ked af det. Det er aldrig sket før, og jeg tror, at det skete, fordi vi var på privat område, siger Stine Hansen.Den fire-årige Ali blev bidt i ansigtet af kamphundene. Skaderne var så alvorlige, at han blev overført fra Holbæk sygehus til Rigshospitalets Traumecenter, hvor han skal opereres i aften. Han er udenfor livsfare, men har fået voldsomme bidskader i maven, på ryggen og i baghovedet. Halvdelen af øret var blevet bidt halvt af.

Ifølge politiet skete ulykken, da Ali ville besøge en kammerat i nabohuset.

- Drengen gik selv ind til naboen, hvor han ville lege med en jævnaldrende dreng. Her blev han overfaldet af naboens kamphunde, som gik rundt i en lukket gårdhave. Hundeejeren fik hurtigt kastet sig ned over drengen for at stoppe hundenes angreb, men drengens øre er næsten blevet bidt af, oplyser vagtchef Martin Hockerup ved Midt- og Vestsjællands Politi til bt.dk.

DEBAT: HVORDAN STOPPES BIDENDE KAMPHUNDE?