Fører af sølvgrå bil har set voldsmænd

Efterlyst i 21-årige Cems drabssag er hovedvidne

  • Cem dræbt

    Københavns Politi leder stadig efter vidner, der har set Cem Aydin torsdag aften. (Foto: Privatfoto) Se stort billede

  • Cem dræbt

    Københavns Politi leder stadig efter vidner, der har set Cem Aydin torsdag aften. (Foto: Privatfoto) Se stort billede

Forrige knap 01|02 Næse knap

Føreren af en sølvgrå Peugeot 206 har været eftersøgt af politiet, efter vidner så ham næsten påkøre en kvindelig cyklist på vej væk fra stedet, hvor Cem Aydin blev tæsket til døde.

Ifølge politikommisær Hans Erik Raben fra Københavns Politi er der dog ikke tale om en gerningsmand - men derimod et vigtigt vidne til overfaldet torsdag aften, hvor 21-årige Cem Aydin blev passet op og gennemtæsket af 8-10 personer på Frederiksberg.

Et overfald, der var så brutalt, at Cem Aydin aldrig vågnede igen. Sent fredag slukkede hans sønderknuste familie for respiratoren på Rigshospitalet.

- Det viser sig, at der faktisk er tale om den mand, der anmeldte overfaldet. Han holdt sammen med to kvindelige passagerer på Kong Georgs Vej, og han har beskrevet, hvordan gerningsmændene kom løbende i små grupper, siger Hans Erik Raben til bt.dk.

LÆS Kvindelig cyklist: Det er nok mig, I leder efter

Men ikke nok med det.

Føreren af den lille bil har desuden fået et godt kig på en af de formodede gerningsmænd i bakspejlet.

- Han fortæller, at en mand på omkring 185-190 cm stiller sig ud på vejen og ser hen mod bagenden af hans bil. Manden er ikke maskeret, og han har karseklippet hår, en mørk dunjakke med hætte og mørke joggingbukser på, siger Hans Erik Raben.

LÆS Cems storebror: Jeg vidste, min bror ville dø

Overfaldet går dog ganske hurtigt, og føreren af bilen når ikke at alarmere politiet. Han er chokeret, og idet han prøver at finde ud af, om han skal ringe 112, 114 eller noget andet for at nå politiet, svinger han bort fra stedet og ind mod cykelstien, hvor en kvinde samtidig kommer kørende.

Efter han er kørt bort fra stedet, vender han rundt og kører igen ind på Kong Georgs Vej, hvor han henvender sig til politiet, der i mellemtiden er nået frem.

- Vi havde en fornemmelse af, at der kunne være tale om den samme person. Nu er vi sikre, men vi leder stadig efter vidner til overfaldet eller folk, der har set de to biler, gerningsmændene formentlig er kørt bort i. Der er tale om en sølvfarvet BMW E46 fra 3-serien og en hvid eller sølvgrå Ford Mondeo fra år 2000-2005, siger Hans Erik Raben.

Vidner bedes henvende sig til Københavns Politi, afdelingen for personfarlig kriminalitet, på telefon 114.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: