Østjyllands Politi efterlyser nu en 20-årig mand, der sigtes for flere tasketyverier i Aarhus over den seneste tid.

Manden på ovenstående billede hedder Harrun Kabaktepe. Han er 20 år gammel, 181 cm. høj og bosat i Aarhus.

Blandt andet mener politiet, at han står bag to tasketyverier, der blev begået med få minutters mellemrum mod to kvinder på henholdsvis 94 og 100 år torsdag den 22. november i Risskov, Aarhus.



Ifølge Østjyllands Politi er der en bestyrket mistanke for, at det Harrun Kabaktepe, der står bag, uden at man vil komme nærmere ind på den.

Politiet har forgæves forsøgt at anholde Harrun Kabaktepe på alle relevante opholdssteder. Ved du, hvor han er, så ring til Østjyllands Politi på telefonnummer 114

Tidligere i år blev en 17-årig viborgenser anholdt og sigtet for adskillige tasketyverier fra kvinder, der cyklede. I forbindelse med den senere tids intensive efterforskning i sagerne omkring de mange tasketyverier er det nu lykkedes at få et gennembrud i efterforskningen.