Københavns Politi har tidligt torsdag ransaget flere adresser i København for at finde frem til personer, der har været involveret i urolighederne på Nørrebro i søndags.

Foran politistationen står fem unge mennesker og venter. I hænderne har de kaffe, bananer og morgenbrød til deres venner, som er blevet anholdt i forbindelse med urolighederne på Nørrebro i weekenden.

28 personer - 9 kvinder og 19 mænd - er i alt blevet anholdt ved en ransagningsaktion torsdag morgen, oplyser Københavns Politi i en pressemedelelse. 15 anholdte er blevet bragt til Station Bellahøj for yderligere afhøring, mens 11 personer er blevet løsladt igen.

»Vi er stadig i gang med at ransage en adresse, hvor rigtig mange af de anholdte opholdt sig. Her har vi fundet en del brosten, hampplanter og slagvåben, oplyser politiinspektør Poul Kjeldsen fra Københavns Politi til bt.dk.

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk.

To af de anholdte bliver senere torsdag fremstillet i Københavns Dommervagt - sigtet for hærværk og grov forstyrrelse af ro og orden på offentligt sted. Ifølge politiinspektør Poul Kjeldsen er der tale om to drenge på 17 år, der begge blev anholdt på deres private adresser i hovedstadsområdet torsdag morgen.

Læs også:

Københavns Politi har ransaget i alt fire steder - tre privatadresser samt et venstreorienteret kollektiv i Baldersgade på Nørrebro. På sidstnævnte stod brosten og kasteskyts pakket klar i mælkekasser til snartligt brug, og politiet valgte derfor at anholde samtilige personer på stedet.

Politiet er torsdag formiddag i gang med at ransage det venstreorienterede kollektiv 'Bumzen' i Baldersgade på Nørrebro i København.
Politiet er torsdag formiddag i gang med at ransage det venstreorienterede kollektiv 'Bumzen' i Baldersgade på Nørrebro i København. Foto: Privatfoto
Vis mere

Weekendens hærværk på Nørrebro opstod i kølvandet på en demonstration, som fandt sted natten mellem lørdag og søndag. Gruppen ’Reclaim The Streets’ stod bag arrangementet, og i et opslag på Facebook skriver gruppen, at de ønsker et Nørrebro uden ’udbyttere som banker og ejendomsmæglere'.

Læs også:

Under urolighederne blev der kastet brosten mod adskillige butikruder og en pengeautomat blev ødelagt.

Politiet ransagningsaktionen er stadig i gang og vil vare til ud på eftermiddagen, oplyser politiinspektør Poul Kjeldsen.

»Det er et stort sted, og der er mange ting, vi skal have undersøgt,« siger han.

Foto: Privat
Vis mere

bt.dk følger sagen

Ved du noget, så tip BT på 1929@bt.dk.