Den desperate far, der forleden dræbte sin multihandicappede, 25-årige datter og bagefter sig selv på en kirkegård i Gentofte, var desværre ikke alene om at vælge en så dramatisk udvej.

I januar 2014 dræbte en 64-årig mor i Skælskør på Sydsjælland i kærlighed sin multihandicapede, 43-årige datter i tilsvarende afmagt efter en årelang kamp med kommunen for at få rimelige vilkår for datterens dagligdag på en institution. Moderen blev i første omgang idømt 11 års fængsel for drabet, men Østre Landsret nedsatte siden straffen til tre års fængsel.

»Uden at jeg kender de konkrete omstændigheder i de to ulykkelige sager, så viser forældrenes drab på deres børn i sig selv, at forældre til multihandicappede børn kan have et særligt behov for hjælp og støtte, som ofte bliver svigtet. Derfor vil jeg med afsæt i de aktuelle sager kontakte Socialministeriet og Kommunerns Landsforening, så der kan blive lavet nogle retningslinjer for, hvordan vi bedre kan bakke op om forældre i den situation. Der er helt sikkert en del forældre, der bliver svigtet,« siger landsformand Sytter Kristensen fra Landsforeningen LEV.

»Forældre, der har båret på ansvaret for et svært handicappet barn i mange år, bliver slidt følelsesmæssigt. Det vidner den høje skilsmisseprocent også om. Der skal lave en form for støtte, så man også fra begyndelsen har et sted at gå hen, når problemener viser sig,« tilføjer hun.

LEV-formanden er overbevist om, at der rundt omkring i Danmark sidder andre forældre til multihandicappede, der er lige så frustrerede og desperate som det var tilfældet i de to tragiske drabssager fra de seneste to år.

»Der er rigtig mange forældre, der er bekymrede for om deres børn får et liv, der er til at holde ud at leve. Særligt når forældrene er blevet lidt oppe i årene hører jeg rigtig tit, at de siger. »Jeg håber ikke, at jeg dør før mit barn, for så er jeg der ikke til at følge, hvordan de bliver behandlet af det offentlige. Den angst sidder simpelt hen i forældrene,« siger Sytter Kristensen.

LEV-landsformanden kan også nikke genkendende til kritikken fra den 69-årige far fra Nordsjælland, der i et afskedsbrev forud for drabet på datteren og sig selv beskrev, hvordan han oplevede at kommunen forsøgte at lukke munden på hans kritik ved at forsøge at tage forældreretten til datteren fra forældrene.

»Nogle gange kan der desværre opstå en slags magtkamp mellem det offentlige og forældrene, hvor systemet kan sætte hårdt mod hårdt. Det støder vi på af og til, og vi kan ikke ikke komme uden om, at opstramningerne og besparelserne rundt omkring har ramt denne her målgruppe, som har et stort hjæpebehov. Bleen bliver måske ikke i dag skiftet lige så tit som tidligere,« tilføjer Sytter Kristensen.

Frygten for at kritik skal gå ud over barnet, får dog ifølge LEV-landsformanden rigtig mange forældre til at tie stille.

»Det er gennemgående, at forældre helst ikke vil rejse kritik, fordi de er bange for, hvad der så sker med deres barn. Og nogle gange er det desværre med god grund. Hvis du har et barn, der hele tiden har behov for støtte og hjælp - og måske ellers græder og råber højt, hvis hjælpen ikke kommer - så bliver barnet måske i personalets øjne udnævnt som besværlig og umulig, hvis forældrene retter kritik. Det kan gå ud over den åbenhed og varme, som barnet ellers skulle have. Det er desværre noget, som vi af og til har set,« tilføjer Sytter Kristensen.

Efter BTs omtale af baggrunden for det tragiske drab og selvmord på Mariebjerg Kirke har vi fået flere henvendelser fra forældre til handicappede børn, der opfordrer os til at se på problematikken med med »besværlige forældre«, som bliver forsøgt bragt til tavshed med trusler om at få frataget forældremyndigheden.

Eksempelvis fra denne far:

»Jeg forventer anonymitet og ønsker ikke at stå frem med navns nævnelse, da det vil kunne belaste mit eget forhold til kommunens sagsbehandlere. Jeg er
selv far til et multihandicappet barn. Men der ses desværre i flere kommuner forsøg på at fratage " besværlige" forældre værgemål og forældrerettighed med argumentet om, at de er uden forældreevne,« skriver faderen, hvis navn er redaktionen bekendt.