Rejseselskabet Rejsemægleren sender i løbet af de næste tre timer 4.500 unge danskere hjem fra Prag i bus.

De unge rejser hjem efter en dramatisk uge, hvor der  både natten til mandag og natten til i dag, onsdag, har været knivstikepisoder blandt de unge danske turister i den tjekkiske hovedstad.

Der er dog tale om planlagte afgange og ikke en ekstraordinær hjemsendelse, siger rejsebureauet til bt.dk.

Rejsebureauet oplyser til dr.dk, at der var tale om et opgør mellem to grupper danskere af anden etnisk herkomst, som natten til onsdag fandt sted på Hotel Panorama, og at den unge blev stukket i armen.

Natten til mandag blev en anden dansk elev stukket ned efter et besøg på et diskotek.

Rejsemægleren sender elever fra knapt 90 danske gymnasier og handelsskoler til Prag i ugerne 7, 8 og 9, oplyser Kristian Aksel Nielsen fra Rejsemægleren til dr.dk.

Er du i Prag - eller på vej hjem derfra? Så hører vi gerne din historie eller modtager billeder fra situtationen på 1929@bt.dk