Den 20-årige digter Yahya Hassan er blevet anholdt efter en biljagt.

Yahya Hassan er blevet anholdt for narkokørsel i det nordlige Aarhus. Det bekræfter hans advokat Claus Bonnez over for Ekstra Bladet.

»Jeg ved ikke så meget om sagen, men jeg skal ind og tale med ham nu,« fortæller han til avisen.

Østjyllands Politi går stille med dørene, og her vil vagtchefen kun bekræfte, at der fandt en biljagt sted kort efter middag i går i det nordlige Aarhus.

»Jeg kan bekræfte, at der har været en episode tirsdag middag i det nordlige Aarhus på Randersvej, hvor vi eftersætter en bil. Bilisten kører af vejen ved Søftenvej nord for Aarhus, men fortsætter herefter til Trige Centervej. Her bliver der foretaget en anholdelse af en 20-årig mand. Han er fortsat i vores varetægt her til eftermiddag (tirsdag eftermiddag, red.). Jeg har ingen kommentarer til, hvad han er sigtet for,« siger Carsten Dahl, vagtchef hos Østjyllands Politi.

Et vidne så den vilde biljagt i Aarhus. Og han fortæller om episoden til avisen:

»Pludselig kommer der en masse politibiler flyvende efter en Mercedes. Mercedes' kører galt og føreren, en ung mand, stikker af til fods, men bliver hurtigt stoppet af politiet,« siger Mads Nielsen, der også forklarer, at der blev kørt meget stærkt.

Østjyllands Politi har været efter mig
Til Mx.dk forklarer advokat Claus Bonnez, at han venter på, at han kan komme i kontakt med sin klient.

»Jeg har ikke haft mulighed for at snakke med ham endnu, jeg ved derfor ikke ret meget. Jeg har fået besked om at vente med at besøge ham, til jeg hører mere,« siger han.

Yahya Hassan talte tidligere tirsdag, inden biljagten og episoden, med BT.

Her fortalte han blandt andet om, at han ikke er meget for Østjyllands Politi, som netop var dem, der anholdte den 20-årige digter. Han mener, at de chikaneret ham.

»Siden jeg vandt retssagen mod PET, har Østjyllands Politi været efter mig. Jeg bliver stoppet i tide og utide. Hvis jeg ikke har slukket for alt signal omkring mig, kommer de og finder mig. Jeg har aldrig oplevet noget lignende,« forklarede Yahya Hassan.

Flere problemer med politiet
For omkring seks timer siden var Yahya Hassan på Facebook med en opdatering, hvor han skrev, at politiet var efter ham.

I det hele taget har Yahya Hassan på det seneste haft en del ture med politiet. så sent som 7. februar lagde han i video på Facebook, hvor han bliver pågrebet af italiensk politi i en lufthavn.

I teksten til videon skriver den kontroversielle digter:

'Terrormistænkt i en italiensk lufthavn. Et dusin pansersvin kan ikke lægge mig ned. Heldigt for jer at jeg ikke er terrorist, jeg har bare stået på ski.'

Opdateres...