Edith blev dræbt af rasende gerningsmand

I stedet blev sagen henlagt som et selvmord.

På baggrund af en fuld aktindsigt i sagen har B.T. de seneste dage kunnet afsløre, at en lang række beviser blev overset og ignoreret i efterforskningen, der blot varede få timer uden den normale bistand fra kriminalteknikere og retsmedicinere.

LÆS OGSÅ:Mord eller selvmord: Her er sporene politiet overså

LÆS OGSÅ:- Jeg er sikker på, at Edith begik selvmord

B.T. har bedt en række danske og udenlandske eksperter i efterforskning og mistænkelige dødsfald om at vurdere oplysningerne i sagen, og de når næsten uden undtagelse frem til samme konklusion: Beviserne taler kraftigst for, at Edith Hindhede Christiansen blev offer for et drab. Derfor burde sagen være behandlet som sådan, indtil andet eventuelt var bevist.

- Alene antallet af skader taler kraftigt imod, at det skulle være selvmord. Jeg har arbejdet med den slags i 40 år, og jeg har aldrig set så mange knivlæsioner ved et selvmord. Det har jeg til gengæld ved affektdrab (drab begået i raseri, red). Skadesmønsteret passer meget bedre på et angreb begået af en rasende gerningsmand, siger Philip Gilhooley, der underviser i kriminaltekniske undersøgelser ved universitetet i Liverpool.

LÆS OGSÅ:Dødsfald med 179 knivstik lukket som selvmord

LÆS OGSÅ:Mord eller selvmord: Edith pyntede op til jul inden hun døde

Gilhooley har selv flere årtiers praktisk erfaring med efterforskningsarbejde. Han kalder Viborg Politis behandling af Edith Hindhede Christiansens død direkte bizar.

Jørn Moos, der er pensioneret kriminalinspektør og tidligere drabsefterforsker i København har ligesom Philip Gilhooley vurderet Edith Hindhede Christiansens død på B.T.s foranledning. Han lægger ligeledes stor vægt på de omfattende skader, der blev fundet på den spinkle, 55-årige kvinde.

LÆS OGSÅ:Lægejournal afslører: Edith var IKKE selvmordstruet

LÆS OGSÅ:Betjent: Uheldigt at Edith døde en søndag

- Jeg tvivler meget på, at det overhovedet kan lade sig gøre at påføre sig selv alle de skader, inden man mister bevidstheden. Placeringen er også meget mærkelig. Eksempelvis tyder stikkene mellem benene for mig mere på et seksuelt motiveret overfald end på et selvmord. Det er ikke sikkert, at det er det, der er sket, men det ville være mit udgangspunkt, siger Jørn Moos, der blev landskendt for opklaringen af Blekingegadesagen.

Han bakkes op af blandt andre Bjørn Pauli, der fra 1960 til 1998 arbejdede som kriminaltekniker og efterforsker ved Rigspolitiets nu nedlagte drabsrejsehold. Han hæfter sig ved flere detaljer i den 14 sider lange obduktionserklæring, som B.T. er i besiddelse af.

- Hun havde punktformede blødninger i øjnenes bindehinder. Det hænger slet ikke sammen med et knivselvmord. Sådan nogle blødning får man, hvis man bliver forsøgt kvalt. Det er normalt et klart tegn på, at der er tale om et drab, siger han.

En anden drabsekspert, Niels Kjøller, der er tidligere vicekriminalinspektør i Hvidovre, bemærker en detalje ved findestedet, der for ham trækker afgørende i retning af drab.

Som B.T. forleden kunne afsløre, fortæller en særdeles udførlig anmeldelsesrapport fra findestedet, at der på gulvet i soveværelset, hvor Edith Hindhede Christiansen blev fundet død, stort set ikke var blod ved det venstre håndled, som ellers var skåret over helt ind til knoglen. Et sår, som ifølge obduktionserklæringen burde være den primære dødsårsag på grund af forblødning fra den overskårne pulsåre.

- Jeg kan ikke lide den detalje. Hvis en pulsåre er skåret over, og der ikke er ret meget blod, er det meget nærliggende at tro, at den er skåret over efter døden. Og vi har før set sager, hvor gerningsmænd har forsøgt at få drab til at ligne selvmord på den måde. Det er ikke noget endegyldigt bevis, men havde det været mit gerningssted, havde jeg behandlet det som drab, siger Niels Kjøller, der er manden bag opklaringen af blandt andet Peter Lundins tredobbelte drab i 2000.

Ingen af B.T.s kilder finder beviserne entydige nok til med fuldstændig sikkerhed at udelukke, at Edith Hindhede Christiansen faktisk begik selvmord, som kriminalpolitiet i Viborg konkluderede i 2003.

Enkelte eksperter mener således også, at antallet og karakteren af knivlæssionerne kan trække i denne retning. Blandt dem Kurt Kragh, der indtil sidste år var souchef for rejseholdet. Han påpeger, at knivdrab typisk begås med stor kraft, hvilket hænger dårligt sammen med adskillige overfladiske snit og stik fundet på Edith Hindhede Christiansens lig. Han mener desuden, at knvstikkene i blandt andet den ene balle og området mellem benene hænger dårligt sammen med et ønske om at dræbe.  

Samtlige eksperter er dog enige om, at beviserne, der taler imod Viborg Politis hastige selvmordskonklusion, er så overbevisende, at dødsfaldet burde være efterforsket langt mere grundigt end det skete. Udgangspunktet burde have været en drabssag.

HVAD MENER DU? DELTAG I DEBATTEN NEDENFOR