Falsk forklaring kan give op til fire års fængsel. De fleste dommeligger dog på to-tre måneders fængsel

SPØRGSMÅL
Hej Blå Blink.

Hvad er straffen for at lyve i retten?

Hilsen

Anders Hansen

Hej Anders.

Falsk forklaring for retten er en alvorlig forbrydelse, der kan straffes med helt op til fire års fængsel. De fleste domme ligger dog på to-tre måneders fængsel.

Det er sjældent, at én som lyver i retten, får lov at slippe med betinget fængsel. Normalt koster falsk forklaring for retten altid en ubetinget fængselsstraf.

En del af dén slags sager drejer sig om spirituskørsel, hvor der vidnes falsk om, hvem der har kørt bilen. Det koster som regel 60 dages fængsel.

Det er kun folk, der har vidnepligt, som kan straffes for falsk forklaring. Sigtede og tiltalte må lyve så tosset, de vil. Det er deres ret.

Inden et vidne afhøres i retten, skal dommeren instruere vidnet om vidnepligt og ansvar.

Det fastslår retsplejelovens paragraf 181, der siger: »Retten pålægger derefter alvorligt vidnet at tale sandhed og gør vidnet bekendt med strafansvaret for afgivelse af falsk forklaring.«

Det er ikke kun i straffesager, at falsk forklaring giver fængsel. Det gælder også i civile sager, i fogedretten, boligretten og skifteretten.

Hvis en dansker vidner falsk for en udenlandsk domstol eller for EU-domstolen, straffes han eller hun også efter den danske straffelovs paragraf 158 om falsk forklaring for retten.

SPØRGSMÅL
Hej Blå Blink.

Er det påbudt at køre efter de digitale hastighedstavler på motorvejene?

Venlig hilsen

Katja Ottosen

SVAR
Ja, Katja, de digitale hastighedstavler har helt samme funktion som de almindelige skilte, der viser den højeste tilladte hastighed.

Så hvis en digital hastighedstavle for eksempel viser »80« på motorvejen, må du altså ikke køre hurtigere end 80 kilometer i timen. Ellers vanker der en bøde.

Fordelen ved de digitale tavler er, at hastigheden kan ændres alt efter tætheden af trafikken, kødannelser og vejarbejder. De digitale tavler bruges blandt andet på Motorring 3 ved København, der er under udvidelse.

Tavlerne er runde med en rød lysende kant. De ligner altså de normale runde vejskilte, blot i elektronisk form. Det er Vejdirektoratet, der styrer tallene på de elektroniske tavler.

Politiet fører kontrol med, at bilisterne overholder hastighedsgrænserne. På f.eks. Motorring 3 sker det også med »Automatisk Trafik Kontrol«, altså politiets fotovogne, der automatisk registrerer og fotograferer bilister, der kører for hurtigt.

ATK-vognene og Vejdirektoratet samarbejder, så Vejdirektoratet altid ved, når politiets fotovogne holder på en strækning med variabel hastighedsbegrænsning. Så INDEN Vejdirektoratet ændrer hastighedsbegrænsningen fra for eksempel 80 til 60 kilometer i timen, får ATK-vognene altid besked, så bilister ikke går uberettiget i fotofælden.

Der føres en nøjagtig log over ændringerne, så Vejdirektoratet og politiet altid kan gå to år tilbage og se, hvad hastigheden på de digitale skilte var på en bestemt strækning på et givet tidspunkt. På den måde kan eventuel tvivl ryddes af vejen i forbindelse med en bødesag.

Hvis der skulle ske en menneskelig fejl, og en ATK-vogn ikke er blevet underrettet om en hastighedsændring, vil tvivlen efter almindelige retsprincipper komme bilisten til gode.