Sporet er koldt - forsvandt fredag nat

Dykkere og hunde leder efter Leif

Leif Christensen

36-årige Leif Christensen er forsvundet sporløst efter en personalefest natten til lørdag. Har du set ham, kontakt Østjyllands Politi på 87 31 14 48. (Foto: Privat/Østjyllands Politi) Se stort billede

36-årige Leif Christensen er sporløst forsvundet siden natten til lørdag, hvor han forlod en personalefest i Århus i svært beruset tilstand.

Familie, kollegaer, venner og politiets hundepatruljer gennemsøger store dele af indre by i Århus for at finde spor efter Leif Christensen, der har været forsvundet i fire døgn.

Brandvæsenets dykkere leder ligeledes efter den 36-årige i Århus Havn og Åen, der løber ved Europaplads, hvor han sidst er blevet set.

- Sporet forsvinder på Europaplads. Vi anmoder derfor også folk i indre by om at kigge i kældre og udhuse. Da vennerne slap ham var han temmelig beruset, men absolut ikke selvmordstruet. Han var glad og godt tilpas, fortæller politikommisær Mogens Brøndum til bt.dk.

De øvrige festdeltagere forsøgte at få Leif Christensen hjem med en taxa ved Europaplads, men det
lykkedes aldrig, og siden natten til lørdag klokken 02 har ingen set ham.

Derfor frygter både politi og pårørende, at Leif Christensen er kommet galt af sted under sin færden på havneområdet, efter han forlod personalefesten.

Leif Christensen bor alene i Århus-bydelen Trøjborg. Hans bekymrede bror og forældre kontaktede tirsdag aften politiet, da de ikke kunne få kontakt til Leif.

- Vi håber, at nogen kan hjælpe os lidt på vej efter at have set billedet af ham og bevarer selvfølgelig håbet om at finde ham i live, siger Mogens Brøndum fra Østjyllands Politi.

Har du oplysninger i sagen, kan du ringe til Østjyllands Politi på 87 31 14 48.

Leif Christensens arbejdsplads, Sindslidendes Vilkår, kan også kontaktes på 5311 2340.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: