Han så en personbil komme kørende direkte mod sig og den bus, hvor han havde 40 trætte børnehavebørn ombord. Pludselig mistede han herredømmet over vognen, og den væltede fire meter ned ad en skrænt. Derefter kan han intet huske.
Mirakuløst slap både han, de fem pædagoger og 40 børnehavebørn fra ulykken med livet i behold og uden alvorlige skader.
Men buschaufføren er dybt påvirket af ulykken dagen derpå.
Det fortæller hans arbejdsgiver, direktør i Vedde Turistfart A/S, Carsten Rasmussen.
- Han er rystet og kan umiddelbart ikke huske noget fra ulykken. Vi har valgt at give ham en masse ro og fred, så de næste par dage skal han bare slappe af på hospitalet, fortæller han.
LÆS OGSÅ:Én voksen dræbt og flere børn kvæstet i voldsom ulykke
LÆS OGSÅ:41 børn i busulykke: Forældre får krisehjælp
- Han vil ikke tale med psykologer eller nogen som helst andre. Faktisk vil han bare have i fred og være sammen med sin familie.
En 59-årig mand mistede livet ved ulykken, da han kørte frontalt ind i bussen med sin sorte Mini Cooper under en overhaling.
Ulykken skete på Isterødvej i Nordsjælland, hvor bussen var på vej tilbage til København med børnehavebørnene.
LÆS OGSÅ:'Vent en måned på svaret'
SE OGSÅ:
Bussen væltede fire meter ned ad en skrænt og endte på siden.
- Han har haft en frygtelig oplevelse og er øm. Han har jo brækket syv ribben, siger Carsten Rasmussen.






















