Politiet venter flere anholdelser

Duo fængslet for bortførelse og voldtægt

Kidnapning på Frederiksværk station.

Ved 16 tiden fredag eftermiddag blev en 19-årig pige med afghansk baggrund kidnappet ved et bustoppested på Frederiksværk Station. Her er det indgangen til Auderød lejren, hvor pigen boede med sin mor. (Foto: Martin Sylvest Andersen) Se stort billede

40-årig mand og hans 25-årige chauffør blev lørdag varetægtsfængslet for at bortføre en 19-årige kvinde. Manden sigtes desuden for at voldtage kvinden.

En 40-årig beboer på et asylcenter på Amager blev lørdag varetægtsfængslet i fire uger for at have bortført og voldtaget en 19-årig kvinde, som han kræver at blive gift med.

Manden modtog sin varetægtsfængsling uden brok, da han blev fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Helsingør.

Også chaufføren af den bil, der blev brugt til at bortføre hende - en 25-årig mand - blev lørdag fængslet i fire uger for sin håndlanger-rolle i sagen. Han kærede på stedet.

Det har været et mareridt, slet og ret, som den 19-årige syriske kvinde gennemlevede fredag eftermiddag og aften. I hvert fald hvis politiets sigtelser står til troende.

De dramatiske begivenheder tog sin begyndelse fredag eftermiddag ved Frederiksværk Station, hvor den 19-årige - der til daglig opholder sig på asylcentret Auderødlejren - gik tur med sin mor.

Ifølge vidner tvang fire mænd den 19-årige ind i en Mazda 626 for øjnene af hendes mor.

Herefter forsvandt bortførelsespatruljen, men takket være årvågne vidner rundt om på Sjælland, mistede politiet aldrig færden af Mazdaen med det unge offer på bagsædet.

Det lykkedes dog først at få fat i bilen ved 22-tiden og slå en klo i chaufføren. Men på det tidspunkt var offeret og den 40-årige hovedmand over alle bjerge.

Eller rettere: De var på asylcentret på Amager, hvor den 40-årige ifølge politiet altså nåede at tvinge sit offer gennem endnu flere pinsler, inden betjente kunne befri kvinden klokken 23.20. Ifølge politiet har manden bortført sit 21 år yngre offer, fordi han kræver at blive gift med hende.

- Han var med til at bringe kvinden til Danmark som flygtning i april måned. Han mener, at der også er indgået en ægteskabskontrakt mellem parterne som led i at få hende bragt til landet, men hun ville gerne ud af det her kontraktforhold, siger vicepolitiinspektør hos Nordsjællands Politi Flemming Poulsen.

Ud over voldtægt og bortførelse er den 40-årige sigtet for trusler mod den 19-årige. Den 25-årige chauffør og ejer af Mazdaen er sigtet for medvirken til bortførelsen, oplyser politiet. Politiet venter flere anholdelser i sagen.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: