Druknet 19-årig brite fundet af dykkere

Druknet 19-årig brite fundet af dykkere - 1

Fritidsdykkere har fundet liget af den 19-årige engelske turist. Arkiv/modelfoto. (Foto: Brian Bergmann) Se stort billede

Liget af den 19-årige engelske turist, der tirsdag druknede ud for badeanstalten Den Permanente ved Århus, blev fundet fredag aften.

Fritidsdykkere har fundet liget af den 19-årige engelske turist, der tirsdag druknede ud for badeanstalten Den Permanente ved Århus. Dykkerne alarmerede klokken 20 fredag aften politiet efter at have set den unge mand liggende på bunden næsten samme sted, som han forsvandt, skriver Århus Stiftstidende.

- Jeg kan bekræfte, at vi har bjærget liget af en person, der i signalement svarer til den 19-årige. Men vi skal naturligvis rent formelt have familien til at identificere ham, før vi kan konstatere det endeligt, siger vagtchefen ved Østjyllands Politi, Lars Grønfeldt til avisen.

Den engelske ambassade tager sig af at få pårørende til Danmark med identifikationen for øje.

Sammen med to kammerater ville den 19-årige englænder tirsdag bruge sine sidste ferietimer i Danmark på en badetur ved Den Permanente. En lille efterladt robåd lå trukket op på strandarealet. Den omkomne ville lave sjov og tog klokken 15.53 en tur i jollen alene. Men da den på grund af den sydlige vind og stærke strøm drev stadig længere ud på åbent vand, hoppede han i vandet i panik. Hverken han eller vennerne kunne svømme.

Et talstærkt redningsmandskab med flere helikoptere og både blev straks sat ind for at lede efter den forsvundne mand. Men forgæves.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: