Dramatisk video: Her får IS-tilhænger tæsk foran Christiansborg

 

En mand fik tilsyneladende opildnet demonstranter foran Christiansborg i en sådan grad, at flere demonstranter gik til angreb på både manden og hans bil.

Det viser denne video, som blev lagt på nettet søndag aften og lige nu florerer på de sociale medier.

Ifølge den højreorienterede blog Uriasposten drejer det sig angiveligt om en ISIS-sympatisør, som kørte forbi den kurdisk arrangerede demonstration mod ISIS og råbte provokerende slagord til støtte for Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS).

Ifølge opslag på Facebook fra folk på stedet, råbte manden, at ISIS er kommet til for at blive, og han antydede dermed også, at bevægelsen ikke har tænkt sig at stoppe sin fremfærd i Irak.

VAR DU TIL STEDE ELLER VED DU NOGET - TIP BT PÅ 1929@BT.DK

Det gjorde tilsyneladende en kurdisk mand så sur, at han gik til angreb på bilen og smadrede en rude i bilen med stangen på sit flag.

Fredagens demonstration var rettet mod Den Islamiske Stat i Irak og Syrien (ISIS), som den seneste tid har drevet flere tusinde ezidi-kurdere på flugt op i bjergene i Shingal området. De har dræbt tusindvis af civile kurdere, bortførte små børn og kvinder.

Læs også:

BTTV