To mænd blev natten til søndag knivstukket foran en boligblok på Frankrigsgade på Amager.
De 26- og 31-årige var til fest i en lejlighed, da de opdagede, at der blev lyst med en laserpind op mod festen.
Efter noget tid gik de to ned på gaden for at undersøge, hvad der foregik. Her mødte de nogle personer, som afviste at de havde lyst med laserpind mod lejligheden.
Pludselig kom flere til stedet, og der udviklede sig et regulært knivslagsmål.
VED DU NOGET, SÅ TIP BT PÅ 1929@BT.DK
Den 31-årige blev stukket i ballen og i overarmen, mens den 26-årige fik en kniv ind i sin overarm.
En gruppe flygtede til fods, mens to kørte væk på en knallert.
Efterforskningsleder Dannie Rise siger ifølge Avisen.dk til Ritzau, at politiet nok skal finde frem til de skyldige.
- Vi har flere tekniske spor at gå efter, og vi ved nogenlunde, hvor vi skal lede, siger han og tilføjer, at politiet blandt andet har fundet knallerten på Holmbladsgade og kniven på Frankrigsgade.
De to knivofre er indlagt på Rigshospitalet og er uden for livsfare.
BNB



