Drama i indkøbscenter: Lille dreng fanget i rulletrappe

En lille dreng sad i omkring 40 minutter fast i indkøbscenteret Spinderiet i Valby, efter at han fik sin hånd i klemme i rulletrappen.

Ifølge Københavns Politi sad hans hånd fast under gelænderet, der var rullet ned over drengen.

- Vi får en melding klokken 16.59 om, at hans hånd eller arm er klemt inde. Han kan ikke komme fri, og brandvæsnet er på stedet, siger vagtleder John Hansen fra Københavns Politi.

Ifølge BTs oplysninger er der tale om en dreng på omkring fem år, og hans mor var sammen med ham, mens de tililende redningsarbejdere fik han fri fra rulletrappen.

Tre kvarter efter, at rulletrappen havde klemt hans hånd, blev han eskorteret ud til en ventende ambulance med hånden i en forbinding. Ifølge BTs mand på stedet virkede drengen fattet.

Rulletrappen mellem første og anden sal i indkøbscenteret er stadig afspærret.


Få BT i 3 mdr. for 199 kr./md. Samlet pris 597 kr. – spar 752 kr.!

FÅ ET GODT TILBUD - tilmeld dig BT SHOP og spar 50% på oplevelser, rejser og meget mere.