Det er en tragisk historie, der i disse dage bliver rullet ud for domstolen i den franske by Coutances ved den engelske kanal.
En 38 år gammel fransk kvinde har indrømmet, at hun har dræbt seks af sine egne børn, kort efter fødslen.
- Jeg er skyldig efter tiltalen, sagde den mørkhårede Celine Lesage på første dagen af retssagen, skriver aftonbladet.se
På dommerens spørgsmål om børnene var i live, da hun kvalte dem, svarede hun:
- Jeg kan ikke svare. Efter en lang pause tilføjede hun:
- Ja, hr. dommer.
Ifølge anklageskriftet har Celine Lesage dræbt seks børn, hun selv bar og fødte i årerne mellem 1999 og 2007.
Efter mordene pakkede hun ligene ind i plastik og gemte dem i kælderen, skriver avisen france24.com
Celine Lesage beskrives som en genert kvinde uden psykiske problemer. For retten har hun forklaret, at hun var bange for sin eks-mand, og faderen til fem af de døde babyer, der i følge hende var voldelig. Af skræk for hvad han ville gøre ved børnene, valgte Celine Lesage at myrde sine egen børn.
Men det var en anden mand, og far til det sidste af de døde børn, der i 2007 fandt de døde babyer i kælderen under parrets fælles hjem.
Kvinden har i forvejen en søn på 13 år.
Finder dommeren Celine Lesage skyldig, står hun til livsvarigt fængsel og kan tidligst søge om benådning om 18 år.




















