En person blev mandag morgen fundet livløs i en bil i bydelen Hjallese i det sydlige Odense. Fyns Politi har hele dagen betegnet dødsfaldet som mistænkeligt, men oplyser nu, at der er tale om et drab med stikvåben.

SE FLERE BILLEDER PÅ LOCALEYES.DK

»Vi har en formodning om at drabsvåbnet er en kniv, men vi ved mere om detaljerne efter obduktionen i eftermiddag,« siger Vicepolitiinspektør Henrik Justesen, Fyns Politi, som på nuværende tidspunkt ikke vil oplyse hvor og hvor mange stik, der er tale om.

Vicepolitiinspektøren oplyser, at den dræbte er en 41-årig dansk mand, som politiet kender fra tidligere kriminalitet. Han boede i den vestlige del af Odense, men politiet undersøger i øjeblikket, om han havde tilknytning til stedet i den sydlige del, hvor han blev fundet død mandag morgen kl. 8 ved rettet af en bil.

Manden er død natten til mandag, retsmedicineren kan endnu ikke fastslå det præcise tidpunkt for hans død.

De foreligger på nuværende tidspunkt intet om motiv, ligesom drabsvåbnet ikke er fundet.

Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Fyns Politi har hele formiddagen og middagen arbejdet på stedet sammen med kriminalteknisk afdeling og retsmedicinere på gerningsstedet. Brandvæsnet havde rejst et stort telt omkring den bordeaux-røde bil, som stod parkeret ved Jacob Hansens Vej i Odense, ved et socialt boligbyggeri.

Kriminalteknikere i hvide dragter arbejder på stedet, mens politiet er mødt talstærkt op for at få fred fra pressen og holde de nysgerrige på afstand.

Liget blev kørt væk af Falck mandag omkring kl. 14, umiddelbart efter det blev fastslået, at der er tale om et drab. Bilen er ligeledes fjernet fra området. Brandvæsnets store telt er ved at blive pakket sammen, men der er stadig politi på stedet.

Vagtchef Steen Nyland, Fyns Politi, siger, at de bliver på stedet, indtil de er færdige.

 

Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

 

Foto: Jens Anton Havskov
Vis mere

Jacob Hansens Vej er ikke længere afspærret.

BT følger sagen...

Klik her og se mere tv på localeyes.dk