Overvågningsbilleder viser Heilmanns blide side

Drabssigtet hjalp Judy inden mord

  • Blåkærgaard formodet drabsmand Kristian Heilmann

    Kristian Heilmann (indsat foto), der er mistænkt for at have dræbt pædagogen Judy Meiniche Simonsen, har været kendt af politiet i mange år. (Foto: Preben Madsen og Politiet) Se stort billede

  • Kvindelig pædagog fundet død Blåkærgård - eftersøgning

    Det var her ved ishuset i Dollerup, at Judy blev fundet død. (Foto: Preben Madsen) Se stort billede

  • judy

    Her ved dette ishus i Dollerub bakker blev Judy fundet dræbt. (Foto: Bo Amstrup) Se stort billede

Forrige knap 01|02|03 Næse knap

Myrdet pædagog fik hjælp af sin formodede morder inden, han dræbte hende, viser overvågningsvideo fra tankstationen Q8 på Vestre Ringvej i Viborg.

Her ankom den nu afdøde 46-årige pædagog Judy Meiniche Simonsen, og hendes formodede drabsmand, Kristian Heilmann, tirsdag aften klokken 17.30 i bostedet Blåkærgårds sølvgrå Skoda Fabia. 

Det forklarer en af medarbejdere på tankstationen til B.T., mens han ser videoen igennem. 

- Det er faktisk lidt underligt, at se hende nu. Det man kan se er, at hun kører hen til standeren for at tanke. Da hun er færdig med at tanke har hun lidt problemer med at få lukket tankdækslet med nøglen. Hun går derfor hen og snakker til ham, og han stiger ud af bilen for at hjælpe hende. Her står han og fumler lidt med nøglen. Da de har fået tankdækslet på kører de igen, siger den ansatte, der ikke umiddelbart kan se noget underligt ved hendes opførsel. 

- Men det er jo ikke til at vide, om hun bliver afpresset i øjeblikket, siger medarbejderen, der af hensyn til Q8’s kommunikationspolitik ikke må udtale sig med navn. Her lyder meldingen fra kommunikationschef Jytte Wolff-Sneedorff, at sagen nu ligger hos politiet. 

Hos Midt -og Vestjylland bekræfter man, at optagelserne fra tankstationen indgår i efterforskningen. Eftersom sagen kører for lukkede døre, vil man dog ikke kommentere det konkrete indhold af optagelserne. 

Billederne er formentlig de sidste af Judy i live, da de er optaget ca 10 minutter efter, at hun forlod bostedet Blåkærgård med beboeren og nu formodede drabsmand Kristian Heilmann ved sin side. 

Hun vendte aldrig tilbage til bostedet, og blev efter en omfattende eftersøgning fundet livløs og nøgen næste morgen klokken 10.40 foran ishuset i Dollerup Bakker udenfor Viborg. Hun havde 18 knivstik i brystet. Der er endnu uvist præcis hvornår i den mellemliggende periode, hun blev myrdet, idet politiet stadig afventer obduktionsrapporten efter mordet. Politiet har endnu ikke frigivet detaljer om mordvåbenet.  

Kristian Heilmann er dog blevet sigtet for både drab og sexkrænkelser, og er nu varetægtsfængslet in absentia frem til 9. marts. Han ligger stadig i koma efter de kvæstelser, han pådrog sig torsdag formiddag, da han forsøgte at køre fra fra politiet i en stjålet bil. Flugten endte i et vejtræ lidt uden for Randers. Han blev i går overført til Odense Universitetshospital, hvor han nu skal opereres, og man forventer at kunne afhøre ham en af de næste par dage.

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: