Højesteretsdommere efterlyser, at flere sager med betydning for almindelige borgere tages op.

København. Flere sager skal prøves ved Danmarks højeste retsinstans. Det mener en række højesteretsdommere, som ifølge Jyllands-Posten ønsker, at flere sager, der har betydning for den almindelige borger, tages op i Højesteret.

Ønsket skyldes, at markant færre straffeankesager kommer for Højesteret i dag i forhold til i 1990'erne.

I 1995 var der 78 straffeankesager, mens det i 2005 var dykket til 27.

Ifølge Hanne Schmidt, formand for Højesterets Anke- og Kæremålsudvalg, er det for få. I Advokatsamfundets blad Advokaten fra august skriver hun:

- Vi har meget få af disse sager og vil gerne have flere, fordi strafferet har en stor samfundsmæssig betydning. Vores retsfølelse og syn på kriminalitet ændrer sig nemlig over tid, og derfor er det vigtigt, at Højesteret får mulighed for at forholde sig til straffeniveauer på flere områder.

Hanne Schmidt mener, at også flere sager fra færdselsloven og sager med nye strafferetlige regler som terrorsager skal tages op.

Det vækker glæde hos formanden for Advokatrådets strafferetsudvalg, Karoline Normann. Ifølge hende bør der især føres flere voldssager, fordi det er vigtigt for samfundet og berører mange danskere.

Hvis flere sager bliver tager op i Højesteret, vil det ifølge Karoline Normann sikre, at strafferammen bliver ensartet i sagerne.

Også Kristian Mølgaard, der er formand for Landsforeningen for Forsvarsadvokater, glæder sig over appellen.

- Jeg har for så vidt samme appel: At flere sager får mulighed for at blive prøve for Højesteret, siger han til Ritzau.

- Det er bestemt ikke sjældent, at man synes, man har et principielt spørgsmål. Men opfattelsen er, at det er meget svært at få for Højesteret.

En retsreform fra 2007 bestemte, at der skal være tale om principielle sager, før de kan bringes for Højesteret, der med en dom vil fastlægge retspraksis på området.

For at en sag kan føres for Højesteret, skal det godkendes af Procesbevillingsnævnet, der afgør, om en sag er tilstrækkeligt principiel.

Michael Rekling, formand for Procesbevillingsnævnet og højesteretsdommer, mener ikke, at nævnet skal sænke barren for, hvad der er principielt.

Han er åben over for, at de skal have bedre øje for, hvad der er principielt inden for vold og tyveri.

/ritzau/