En 37-årig Bandidos-rocker er blevet dømt til anbringelse på et psykiatrisk hospital, efter at han blev fanget med 36 kilo amfetamin på Storebæltsbroen sammen med tre andre personer 4. juli 2012.

Rockeren blev ved Retten i Næstved kendt skyldig i at have modtaget og videresolgt cirka 160 kilo amfetamin og fem kilo skunk og i overtrædelse af våbenlovens våbenbestemmelser, da politiet fandt en pistol med tilhørende ammunition på hans bopæl.

Bandidos-rockeren er vurderet til at være psykisk syg og derfor uegnet til fængselsstraf. Derfor bliver han anbragt på en psykiatrisk afdeling.

Sagerne mod de tre andre tiltalte i sagen er endnu ikke afgjort.

BNB