Åh, hvor er det godt. Sådan lød den umiddelbare reaktion fra nogle af de voldtagne kvinder i retslokalet, da Amagermanden Marcel Lychau Hansen før jul blev idømt fængsel på livstid.
Dermed kom den 46-årige rengøringsassistent og fodboldtræner fra Amager ind i et dystert selskab med Danmarks værste forbrydere, der har fået lovens strengeste straf.
Typisk vil de begynde deres straf-afsoning i Anstalten ved Herstedvester på den københavnske vestegn, og for afsonerne af en livstidsstraf er det normalt særligt belastende, at de ikke kan vide, hvornår de atter kan forlade fængslet. Uvisheden om løsladelsestidspunktet gør det ekstra vanskeligt at planlægge deres fremtid i friheden.
Afsoner i gennemsnit 15-16 år
I praksis bliver livstidsfanger dog prøveløsladt, når de har afsonet - i gennemsnit - 15-16 års fængsel. Loven åbner godt nok mulighed for prøveløsladelse allerede efter 12 års afsoning, men i princippet er en dom på livstid rent faktisk livstid.
Der findes ikke firkantede regler for, hvad der udløser en livstidsstraf, men i praksis vil to drab begået ved to forskellige lejligheder, eller drab på børn så godt som altid udløse livstid.
Udover livstid har retten også i visse tilfælde mulighed for at idømme f.eks. drabsmænd forvaring eller en anden form for anbringelse og behandlingsdom.
Forvaring bruges kun overfor personer, der har begået særlig farlig kriminalitet som drab, røveri eller sædelighedsforbrydelser, og hvor den dømte skønnes, samtidig med afsoningen, at have særligt behov for behandling.
En behandlings- eller anbringelsesdom kan bruges, hvis retten skønner, at den dømte er sindssyg eller var utilregnelig i gerningsøjeblikket. Hvis retten ikke mener, behandling er tilstrækkeligt, kan det resultere i en anbringelsesdom. Det vil typisk betyde, at den dømte afsoner på en institution for sindslidende.
Klik dig videre og se Danmarks værste forbrydere.
