Fem dræbte på Amagermotorvejen

Dødsulykke ramte håndværkersjak

Amager

(Foto: Google Maps) Se stort billede

Det var tilsyneladende en gruppe tjekkiske håndværkere og deres danske kontaktperson, der omkom i nattens blodige trafikulykke.

Politiet er nu tæt på at have identificeret alle de dræbte fra den voldsomme trafikulykke på Amagermotorvejen. I alt fem personer mistede livet.

- Umiddelbart formoder vi, at der var tale om håndværkere, oplyser den centrale vagtleder Mads Firlings fra Politigården.

Blandt de omkomne var også en 48-årig dansk mand fra Hillerød. Politiet formoder, at han var håndværkernes danske kontaktperson, der havde bestilt tjekkerne til at udføre en opgave.

Chaufføren på ulykkesbilen var ifølge de foreløbige undersøgelser en 32-årig tjekkisk mand. Han var ejer af bilen og bor normalt i Danmark.

Også en 24-årig kvinde og en 23-årig mand, begge fra Tjekkiet, er blandt de døde. Den sidste omkomne er ikke endeligt identificeret, men politiet formoder, at der er tale om en tjekkisk mand.

Via den tjekkiske ambassade i Danmark er myndighederne nu i gang med at underrette de pårørende i Tjekkiet.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: