Politiet har fortsat intet motiv til billard-drab

Døde Henrik fordi han lignede en rocker

Skyderi på Havhesten i Odense

Skyderi på Havhesten i Odense. (Foto: Sonny Munk Carlsen) Se stort billede

Hvorfor skulle den 36-årige Henrik Pedersen skydes brutalt ned på et værtshus? Politiet er endnu ikke kommet nærmere svaret på, hvorfor billardspillende mand blev dræbt.

Politiet undersøger stadig, hvad motivet er til nedskydningen af en mand på en bar i Odense. Selv om den dræbte Henrik Pedersen ikke havde noget som helst med bandekonflikten at gøre, så overvejer politiet i Odense nu, om det alligevel er der, at forklaringen skal findes.

- Vi efterforsker i en bred vifte. Herunder er vi også opmærksomme på bandekrigen. Den afdøde har et udseende, så han godt kan få for at være en rocker, siger efterforskningsleder Albert Rasmussen.

Den 36-årige Henrik Pedersen blev dræbt af to skud fra en 9 mm-pistol, der ramte ham i lænden og i hjertet. Drabet skete ved midnat natten til onsdag, da manden sammen med en kammerat stod og spillede billard på værtshuset Havhesten i Odense.

Ifølge politiet havde manden ikke tidligere haft nogle konflikter med andre på baren.

- Vi ved, at gerningsmændene stopper og går hen til vinduerne. De kigger ind og skyder, siger Albert Rasmussen.

Politiet leder efter to personer, der forsvandt på scooter i retning mod Munkemose og Åsumstien i Vollsmose. De menes at være 15-20 år og den ene i hvid jakke. Men ingen vidner har i løbet af onsdagen fortalt, at de har set de flygtende.

Odense har den seneste tid været skueplads for flere opgør mellem forskellige grupperinger i bande- og rockermiljøet. Det er politiets opfattelse, at nogle personlige uoverensstemmelser, der begyndte ved et kampsportsshow i øjeblikket fører til den ene hævnaktion efter den anden.

/ritzau/

Læs også

 

Lige nu på B.T. PLUS

Mad og vin

Sunde kager med god samvittighed

11/02 15 kr
Elektronik

Lær at mestre dit kamera

15/01 19 kr
Elektronik

Find en stærk bærbar til film og spil

07/02 15 kr
Mad og vin

Druen med de mange ansigter

11/02 5 kr
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: