DF: Dusør for at dræbe Pia K.

Der er udlovet en dusør på en halv million kroner for at dræbe Pia Kjærsgaard, oplyser Dansk Folkeparti.

Dansk Folkepartis pressechef Søren Søndergaard bekræfter over for TV 2 NEWS, at der som et led i trusselsagen mod Pia Kjærsgaard foreligger oplysninger om, at der er udlovet en dusør på 500.000 kroner for at dræbe partiformanden.

De nye oplysninger er en meget skærpende omstændighed, mener Venstres retsordfører Kim Andersen.

- Vi må på det kraftigste tage afstand fra truslerne, og at der nu tilsyneladende er sat pris på er forfærdende. Jeg mindes ikke noget lignende i dansk politik, siger Venstre-manden, som håber, at Pia Kjærsgaard fortsætter sit politiske arbejde og ikke lader sig true.

Københavns Politi ønsker ikke at kommentere oplysningen om dusøren overfor Ritzau. Det sker, fordi politiet normalt aldrig oplyser om spor af hensyn til efterforskningen, lyder det fra chefpolitiinspektør Jørn Aabye.

/ritzau/

 

Lige nu på B.T. PLUS

Nyheder

Sådan blev jeg Johanne Schmidt-Nielsen

17/04 10 kr
Bil og camping

Bøderne i EU er eksploderet

12/04 10 kr
Slank

Bliv slank - uden at blive fattig

11/04 10 kr
Motion

Chris MacDonald: Når målet skal nås

07/04
Jobzonen - Ny karriere

Annonce: