- Det hele virker fuldstændig uvirkeligt. I var begge en stor del af vores hverdag og det bliver hårdt at skulle undvære jeres altid gode humør og jeres fantastiske selskab.

Sådan lyder en af de mange afskedsbreve, venner og familie har lagt på stedet hvor 16-årige Louise Kraft og 17-årige Kamilla Hvolbæk mistede onsdag mistede livet.

Ulykken skete da den 18-årig fører af bilen ramte en helle på Nibevej i Frejlev ved Aalborg og mistede herredømmet over bilen. Føreren ligger selv i koma med svære kvæstelser i hovedet.   

Ulykkestedet er dækket af blomster, sodavand, slik og breve med små hilsner til pigerne og deres familier.

- Denne oplevelse er en af dem, som man ikke glemmer eller kommer over. Vi prøver at forestille os, at I begge er et bedre sted nu, selvom det er dybt uretfærdigt, at to så skønne og fantastiske piger skulle forlade os efter så kort tid, står der i et af brevene.

I et andet skriver en veninde til en af pigerne:
- DU VIL ALTID VÆRE ELSKET. For den du var. Du var en fantastisk veninde og vil aldrig glemme dig. Savner dig allerede, og vil aldrig glemme vores minder.